DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1958

da radioaktive og andre isotopmetoder, papirkromatografi og mangfoldige andre tekniske forskningsfremskridt er blevet taget i anvendelse, har medført, at bogen måtte suppleres med en række tilskrifter (Plantefysiologiske oversigter, udarbejdet af E. K. Ga- brielsen og K. Vejlby, udg. af De studerendes Råd 1953 og 1956). Det første plantefysiologiske laboratorium i hovedbygningen på Bulowsvej blev hurtigt for lille, såvel til øvelsesformål som til forskning, og under Højskolens ombygning 1918—26 fremkom der tidligt planer om flytning og udvidelse. I 1920 overflyttedes laboratoriet midlertidigt til større lokaler i den gamle frøkontrol- bygning ved Bulowsvej-indkørselen. Det gav bedre arbejdsmulig­ heder, men først ved flytningen i 1924 til laboratoriets nuværende beliggenhed i Højskolens bygning for botanik og plantedyrkning på Rolighedsvej opnåedes en udvidelse, som helt tilfredsstillede de datidige krav ved øvelsesundervisning og forskning. Især øvel- seslaboratoriet (135 m2) måtte betegnes som fuldtud tidssvarende, og endnu den dag i dag giver det gode muligheder for øvelsernes afholdelse. Et nylig installeret luftfornyelsesanlæg (der var plan­ lagt i 1924) har gjort opholdet i lokalet behageligere for de stu­ derende og laboratoriets medarbejderstab. Pladsen i den øvrige del af laboratoriet er imidlertid ved at blive for snæver for det nuværende arbejdsprogram. Undervisningen af specialstuderen- de og professorens og amanuensernes videnskabelige arbejde for­ drer i dag betydelig mere plads end i 1924. I tiden fra 1950 er der bødet noget på denne pladsmangel ved ombygning til bedre pladsudnyttelse indenfor laboratoriets rammer. Indrettelse af to laboratorierum i kælderen til rodåndings- og rodvækstundersøgel- ser har også hjulpet noget. Flere kælderrum til specialundersøgel­ ser savnes dog endnu. Et værksted med en mindre drejebænk og andet udstyr til apparaturfremstilling er under indretning i labo­ ratoriets loftslokaler. Et plantefysiologisk laboratorium uden drivhus er ilde stedt. Størstedelen af undervisningsåret er det umuligt at skaffe studie- materiale i tilstrækkeligt omfang fra friland. I 1918 fik laborato­ riet sit eget lille drivhus, beliggende i haven ved biblioteket på Bulowsvej. Ved laboratoriets flytning til Rolighedsvej lykkedes det ikke at få drivhuset med, og i tiden siden da har det voldt 138

Made with