DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1958

der vil huskes af talrige kandidater som en elskværdig, kyndig og forstående vejleder ved indføringen i den kvantitative analyses særegne arbejdsmetoder. K. Rørdam var en flittig forsker, og der foreligger fra hans hånd en række videnskabelige publikationer, som spænder over emner fra ren kemi til „Kemisk Geologi og kemisk Agrogeologi“. Det er bemærkelsesværdigt, at han så tidligt som i 1914 har be­ skæftiget sig med „Paavisning af smaa Mængder Metaller i dan­ ske Jord- og Stenarter“, deriblandt kobber, zink og mangan. Det er senere blevet erkendt, at mange sådanne „mikronæringsstoffer“ kan have afgørende betydning for afgrødernes vækst og udvik­ ling. De studeres derfor nu indgående i en mængde laboratorier verden over og benyttes i stigende omfang som virksomme gød­ ningsmidler. Foruden som lærer ved Højskolen virkede Rørdam fra 1906 til sin afgang i 1930 som landbrugsministeriets konsulent i agrikultur­ kemi. Han var som sådan formand for et ministerielt udvalg, der udarbejdede en række arbejdsforskrifter for analyser af foder- og gødningsstoffer, forskrifter, som må følges af de autoriserede laboratorier, såfremt analyserne skal have retsgyldighed. Disse forskrifter, der udkom i 1922, blev efter en ændring af loven om handel med foder- og gødningsstoffer i 1939 afløst af en ny samling, der var udarbejdet af et tilsvarende udvalg, hvis formand var den nuværende leder af Agrikulturkemisk Labora­ torium. Agrikulturkemien som studiefag har siden professor Rørdams afgang ikke undergået principielle ændringer. Vel er nye analyse­ metoder og nyt apparatur taget i anvendelse, som f. eks. elektro- metriske pH-bestemmelser, flammefotometri, fotoelektrisk kolori- metri m. m., men det centrale i faget er stadigvæk oplæringen i kvantitativ analyse og dens praktiske anvendelse i jordbruget. Undervisningen i mineralogi og geologi foregår efter de samme retningslinjer som tidligere, men dens omfang er reduceret betyde­ ligt til fordel for den landøkonomiske jordbundslære. Denne disciplin har i de sidste decennier — navnlig i kraft af russiske forskeres indsats — delvis skiftet karakter og har fra at være en gren af geologien udviklet sig til en selvstændig viden­ 123