DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1958

I den i 1948 nyoprettede assistentstilling virkede A. Hermansen i en ret lang årrække, nemlig 1948—50 som vikar og 1950—56 som assistent og amanuensis. Hans videnskabelige interesse førte til bygning af et apparatur til fremstilling af interferensfiltre, en indsats, der yderligere bidrog til at gøre laboratoriet kendt som et optisk forskningscentrum. Parallelt med den rige videnskabelige udvikling gik et intenst oplysningsarbejde. Herom vidner talrige populære artikler og foredrag om atomet og atomenergien. Ebbe Rasmussen fik den opgave at føre undervisningsplanen af 1939 ud i livet. Efter den blev der lagt megen vægt på opgave­ regning, og han konstruerede opgaverne med stor omhu, for at de kunne blive såvel lærerige som virkelighedstro; de fleste eksamens­ opgaver blev således gennemprøvet eksperimentelt. Forelæsnin­ gerne var uhøjtidelige og højt værdsat af de studerende. Da Universitetet skulle revidere sin undervisning for fysikstu­ derende, rettede man henvendelse til Ebbe Rasmussen om at over­ tage et af dets professorater i fysik, og han accepterede tilbudet, skønt han uden tvivl ventede sig meget af den udvikling, Hø j­ skolens fysiske Laboratorium kom ind i, da behovet for specialister i radioaktive isotopers anvendelse i landbrugsforskningen med­ førte, at der skulle etableres undervisning heri, og at denne undervisning blev henlagt til laboratoriet. Til den daglige ledelse af et nyt isotoplaboratorium havde Ebbe Rasmussen udset sin videnskabelige medarbejder, Victor Middelboe, der i 1956 ansat­ tes som laborator. Få måneder efter forlod Ebbe Rasmussen Hø j­ skolen og efterfulgtes af dr. phil. J. M. Lyshede. ] . M. Ly shede. KEMI D e t m e s t e a f d e n undervisning i kemi, der meddeles ved Hø j­ skolen, er såkaldt „første års kemi“, det vil sige, hvad man kan lære flittige og velbegavede begyndere på ét år. Højskolens kemi­ 110