DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1958

Denne udvikling har ingenlunde fulgt en jæ vn t stigende kurve. Et højdepunkt betegner perioden 1918 — 26, da en stor bygnings­ mæssig udvidelse fandt sted, men en lang årrække derefter skred udviklingen kun langsomt frem , og først efterkrigsårene ændrede billedet. Det gjaldt da genopbygning og øget produktion, og der var voksende forståelse hos de bevilgende myndigheder a f den videnskabelige forsknings og den højere undervisnings betydning i denne henseende. Denne forståelse er kommet Højskolen tilgode, og selv om meget endnu står tilbage, fortjener det at anføres, at dens laboratorier er blevet bedre udstyret med moderne instru­ menter, at dens videnskabelige medarbejderstab er blevet stærkt forøget, og at dens forskningsmæssige betingelser i det hele er væsentlig forbedret. Alligevel er den endnu hæmmet stærkt i sin frie udfoldelse af en pladsmangel, som dag for dag føles mere snærende. Dens jubilæumsønske fremfor noget andet er derfor, at den snart må se planerne for en rationel udvidelse og fornyelse etapevis virkeliggjort. Højskolen skabtes i en tid med rige muligheder. Den fejrer sin 100-årsdag i en tid, hvor man end ikke øjner mulighedernes grænse. Gid den må få sådanne ydre betingelser og altid eje så­ danne indre kræfter, at den som jordbrugets frie tjener må kunne yde sit bidrag til disse muligheders udnyttelse og dermed til et rigere Danmark. N. T h o r k il- ] e n s e n .

Made with