DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1958
GRUND - OG H JÆ LPEV IDENSKABER
MATEMAT IK I t id e n f r a 1908 til en ny undervisningsplans ikrafttræden 1940 var Højskolens normale undervisning i matematik og regning begrænset til landinspektører og skovbrugere. Mindstemålet for adgang til de to studieretninger udgjordes af realeksamen, sup pleret med en lille tillægsprøve. På dette grundlag gaves en under visning, der strakte sig over 3 semestre og i hovedsagen var fælles for de to retninger (4, 5 og 4 ugentlige timer i de 3 semestre). Den omfattede regning (herunder bl. a. brug af tabeller og regnestok), aritmetik og algebra, plan og sfærisk trigonometri, stereometri, analytisk plangeometri samt differential- og integralregning. Om- fangsmæssigt svarede den på adskillige punkter til matematisk artium, medens den på andre gik en del videre. I sidste semester modtog landinspektørerne yderligere undervisning i en ugentlig time, hvor der behandledes emner af særlig betydning for disse (kurvers krumningsforhold m. m.). Fra 1940 ændredes denne undervisning en del. Adgangsbetin gelserne skærpedes, således at man nu krævede matematisk artium eller en tillægsprøve, der for matematikkens vedkommende ligger på samme niveau. Samtidig forøgedes landinspektørernes timetal 1 matematik og regning noget, således at timefordelingen i de 3 semestre blev 5, 4 og 6 ugentlige timer. Disse forhold gjorde det muligt at inddrage forskellige nye og tiltrængte emner i under visningen (fladeteori, differentialligninger, nomografi m. m.). Skovbrugernes matematikundervisning blev derimod reduceret til 2 semestre; de fulgtes her med landinspektørerne, og på grund af de øgede forkundskaber kunne de bringes op til omtrent samme slutniveau som tidligere. Yderligere indførtes fra 1940 en undervisning i matematik og regning for to andre af Højskolens studieretninger: landbrugerne og mejeribrugerne. Den gives i 2 semestre med 3 ugentlige timer i hvert. Den bygger på kundskaber i matematik som til mellem 105
Made with FlippingBook