DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1958

Periodiske meddelelser om bibliotekets nyanskaffelser — til­ væksten (i udvalg) — blev påbegyndt allerede i 1929/30. De udsendes nu kvartalsvis og erstatter til en vis grad trykte katalo­ ger. Fra 1957 trykkes de — ligesom tidsskrift-indexen — på en off-set trykkemaskine. En revision af bogbestanden blev — vistnok for første gang — foretaget i årene 1943—44. Kursus i bog- og biblioteksbenyttelse for Højskolens studerende er blevet afholdt regelmæssigt i tiden efter 1950. Da Højskolen i 1917 begyndte udgivelsen af et årsskrift, fik biblioteket et materiale i hænde, der har kunnet benyttes til opret­ telse af en lang række yderst vigtige bytteforbindelser trods dets noget heterogene indhold. Årsskriftets værdi som byttemateriale blev betydelig øget, efter at man gik over til at oversætte afhand­ lingerne i deres helhed til et hovedsprog i stedet for som de første år at nøjes med resuméer på et af disse. Foruden hovedbiblioteket råder Højskolen over en lang række afdelingsbiblioteker, hvoraf flere er store og velforsynede. I 1912 henstillede undervisningsrådet til forstanderne at sende biblioteks- komitéen en årlig fortegnelse over afdelingernes nye bøger og tids­ skrifter. Denne henstilling blev kun delvis fulgt og gik snart i glemmebogen. Det havde i virkeligheden heller ikke større betyd­ ning, så længe der ikke var truffet en ordning med hensyn til udlån af disse bøger. Et i 1934 nedsat udvalg vedtog en indstilling til undervisningsrådet, der gik ud på, at afdelingernes bøger skulle optages i den årlige accessionskatalog for statens biblioteker, men således, at det ikke fremgik, på hvilken afdeling bogen fandtes. Udlån eller benyttelse på stedet skulle formidles gennem hoved­ biblioteket, idet afdelingsforstanderen beholdt den fulde ret med hensyn hertil og eventuelt helt kunne afslå benyttelsen. Forslaget, der var i overensstemmelse med den ved Danmarks tekniske Bibliotek fulgte praksis, blev imidlertid forkastet. Det må dog uden tvivl før eller senere gennemføres også for Højskolens ved­ kommende, idet det alene herved vil være muligt at finde frem til hele den litteratur, der er Højskolens og videnskabens livsnerve. Biblioteket er offentligt. Det ville sikkert være rigtigt, om nav­ net understregede dets offentlige karakter både overfor lånerne

Made with