DenKglPorcelainsfabrikFørOgNu_1938

62

gennem mere end halvandet Hundrede Aar, man her stilles overfor. Og det er en ligesaa betydelig Række Kunstnernavne, der passerer Revy for En. Hvad man maaske paa Forhaand havde lidt vanskeligt ved at tro, faar man her rigelig Lejlighed til at konstatere, nemlig Kontinuiteten, der, bevidst eller ubevidst, er gaaet igen­ nem saa mange forskelligartede Bærere af Virksomhe­ den, Kunstnere saavel som Ledere. Det slaar En f. Eks., hvorledes Aanden fra Gustav Hetschs Empirestykker gaar igen i de nye, originale Craquelé-Former. Og med Erindringen om, hvad der blev forklaret i Laboratoriet angaaende den tekniske Udvikling af Craquelé-Porce- lainet, bliver det her indlysende, hvad den kunstneriske Indsats har betydet paa dette Omraade, hvor bl. a. Oluf Jensen fandt særlig Anvendelse for sin glimrende Un­ derglasur-Teknik. Den særegne grønlige Tone i det cra- quelerede Porcelain blev skabt for hans Dekorationer. Men iøvrigt kan denne Kunstners Arbejde næppe over­ vurderes. Ingen anden beherskede Underglasurtekniken med saa stor Færdighed som han, og som Fabrikens Overmaler forstod han med usvækket Iver i en lang Aarrække at holde Traditionen vedlige, paa samme Maade som Overmaler Ricard Bøcher forstaar det i Dag, udmærket bistaaet af Maleren Th. Kjølner. Begge har den rette Forstaaelse af Underglasurens Betydning for Fabriken, og de udfører et godt underbygget Arbejde for dens stadige Fornyelse. Lykkeligvis ejer Museet ogsaa en udmærket repræ­ sentativ Samling af Thorkild Olsens og N. Tidemands Overglasur-Craquelé, der af flere Grunde har særlig In­ teresse. Det var ingenlunde nogen let Opgave, de to

Made with