DenKglPorcelainsfabrikFørOgNu_1938

59 fremelske en Celadon-Glasur, som man trygt kan sam­ menligne med de gamle. Basis for denne søgrønne Farve - den Kineserne betegner »Som Himlen efter et Regn­ skyl« - er Jernoxyd, og dette har videre ført Mathiesen paa Sporet af de dejlige fede, sorte Glasurer, hvis klas­ siske Forbilleder dog endnu straaler uopnaaede med de­ res uudgrundelige Dybde. Bedre Held har Mathiesen haft, naar han er gaaet sine egne Veje, som f. Eks. med en Olivin-Glasur, der, trods noget Slægtskab med Kine­ serne, dog er et ægte og originalt Skud paa den euro­ pæiske Keramiks Stamtræ. En anden Nydannelse, som baseres paa Overingeniør Madslunds personlige Eksperimenter og Undersøgelser, og hvortil han lige er i Færd med de afsluttende Forsøg, er en Glasur, som har faaet Navnet: Guldharepels - uden Frygt for at bringe den gamle kinesiske Harepels i Erindring og uden at være bange for en Sammenlig­ ning endog med dennes bedste Repræsentanter! Med en helt ny Kobberrød kæmper Madslund ogsaa en lidenskabelig Kamp med det bedste Haab om at vin­ de den paa samme Maade, som han i sin Tid besejrede Vanskelighederne ved at fremstille en af de berømteste gamle, kinesiske Glasurer: »Clair de lune«. I Kina naaede »Maaneskinsglasuren« sit Højdepunkt i Sung- Tiden, og de bedst bevarede af de endnu eksisterende Stykker med denne Glasur betales med Formuer. Grund­ laget for dens fine, blaalige Tone er her atter Jernoxy­ den, dens Purpur-Islæt er Kobber, og Forbindelsen mel­ lem disse to Mineraler er saa flygtig, at kun den mest omhyggeligt gennemførte Brænding formaar at fast­ holde den. Det er Madslunds Hæder, at Fabriken til sit