DenKglPorcelainsfabrikFørOgNu_1938

57 føre over i sine malede Krukker og Skaale. Naar man nu ved, hvor svært det kan være at fastholde de finere Nuancer gennem Brandens lunefulde Despoti, maa man saa meget mere værdsætte Knud Kyhns Arbejder, der synes frembragt med legende Lethed. Under hans Hæn­ der er der desuden i Aarenes Løb vokset en uoverskue­ lig Række fortrinlige Dyreskulpturer og Grupper frem. Hans grundige Naturstudier, hans dybe Forstaaelse af Dyrenes L iv og Vaner, hans Sans for den levende og udtryksfulde Bevægelse, har givet sig sjældne Udtryk i disse Arbejder, hvoraf mange da ogsaa findes rundt om i Museerne. I 1 9 2 1 kom der mellem Fabriken og Maleren Jais Nielsen et Samarbejde i Stand, som i Aarenes Løb viste sig at blive overordentlig frugtbart og af epokegørende Betydning for begge Parter. Allerede fra omkring 1 9 1 7 havde Jais Nielsen søgt Udløsning for sin Farveglæde i en Række malede Pottemagerarbejder. Han debuterede da ogsaa paa Den kongelige Porcelainsjabrik med nogle store Krukker, dekorerede med bibelske Motiver. I Be­ gyndelsen malede han sine Kompositioner, der med de­ res monumentale Holdning og barnligt religiøse Alvor virkede stærkt paa Beskueren, i Blaat paa en graa Bund. Senere, da han vandt fuldt Herredømme over alle Tek- nikens Finesser, udvidede han sin Palet uden at sætte noget af det enkle og storladne til. Men var Jais Nielsen end stor som Maler, er han maaske endnu større som Billedhugger. I al Fald har han skabt en Række Skulp­ turer til Stentøj, som man uden Tøven tør betegne som noget af det betydeligste, der er frembragt af Kunst i Danmark i dette Aarhundrede.

Made with