DenKglPorcelainsfabrikFørOgNu_1938

44 staar Craqueleringen, hvilket vil sige, at Glasuren ikke kan dække Formen og derfor brister i et mere eller mindre fint Net af Revner under Afsvalingsprocessen. Oprindelsen til denne nu saa yndede Porcelainsteknik ligger meget langt tilbage i Tiden og formenes endog at bero paa en Fe jl fra Begyndelsen. Allerede de gamle Kinesere i Sung Perioden kendte Craqueleringen og op­ dyrkede den til det yderste Raffinement. Der er næppe Tvivl om, at hin gamle kinesiske Pottemager, som for første Gang tog de craquelerede Stykker ud af sin Ovn, har følt sig meget skuffet og bedrøvet over den grove Uagtsomhed, der maatte være udvist, siden hele Bran­ den i den Grad kunde ødelægges. Men efterhaanden som han blev roligere og tog Stykkerne nøjere i Øjesyn, har han lige saa sikkert oplevet en endnu større Glæde, da det gik op for ham, at her havde Tilfældet været ham en genial Hjælper. Det spinkle Net paa Overfladen saa jo i Grunden ganske fint ud og maatte jo lige saa godt kunne fremkaldes med Vilje. Inden længe blev han da ogsaa fuldkommen Herre over Craqueleringen og frembragte den i fine eller grove Net, ja, han kunde endog opnaa baade fine og grove Bristninger paa samme Stykke. Hermed var Vejen fundet til helt nye Virknin­ ger. Han lærte yderligere at fylde Revnerne ud med Farvestof, lægge en tynd Glasur derover og brænde det hele igen, saaledes at Maskemønstret kom til at ligge under Glasuren. Hele denne forbilledlige Udvikling gennemgik In­ geniør Ludvigsen, og det er hans Ære at være naaet til det smukke Resultat, som kendetegner Den kongelige Porcelainfabrikh craquelerede Porcelain i Dag.

Made with