DenKglPorcelainsfabrikFørOgNu_1938

4° Flammens og Røgens kemiske Beskaffenhed. Her er det nemlig ikke bare Temperaturen, der skal kontrol­ leres, men ogsaa Ildens atmosfæriske Luner. Alle Om­ givelser giver En tydelig nok at forstaa, at her foregaar der noget. Man føler det, fornemmer det overalt, ved bare ikke saa nøj e, hvad det er. Men Teknikeren ved det, han ser det næsten for sit indre Øje: hvordan Porcelainsgenstandene nu staar der­ inde i Ovnen i deres Chamotte-Kapsler, omhyggeligt adskilt og beskyttede Stykke for Stykke og dog under Paavirkning af den fantastisk høje Temperatur paa ind­ til 1435 Grader, der langsomt forvandler den graa- hvide, udtryksløse Masse, som vi saa blive sat ind, til de blanke, farverige og karakterfulde Ting, som han og de andre Medvidende venter at kunne tage ud. Det er det, der sker, naar Glasuren smelter og i sin glasklare Gen­ nemsigtighed aabenbarer sine egne eller de underlig­ gende Farvehemmeligheder. Glasuren er det kostelige Klædebon, som omhyller Formen. Den har man arbej­ det med lige fra Fabrikens Grundlæggelse. Det er en kendt Sag, at den staar meget højt mellem Alverdens keramiske Frembringelser og en naturlig Ting, at der vaages omhyggeligt over dens Sammensætning, hvis Hemmelighed til enhver Tid er et af Fabrikens bedste Aktiver. Blankbrændingen befinder sig nu paa det sidste Sta­ dium. Hvad vil Ovnen give fra sig som Resultat? Ingen ved det endnu. Ikke engang den mest vidende Tekniker. Gennem de tragtformede Kighuller ser man ind i Ov­ nens glødende Kasemat. De forskellige Segerkegler, der hver især angiver sin Temperatur, naar de smelter, er