DenKglPorcelainsfabrikFørOgNu_1938

3 «

sultat vise sig - og Spørgsmaalet er da, om alt det forud- gaaende Arbejde er lykkedes eller afgørende og uigen­ kaldelig spildt! Der er mægtigt Røre omkring en Ovn, naar den »fyl­ des« og naar den »tages ud«. Paa mærkelig Maade ryg­ tes det over hele Fabriken, naar dette foregaar; saa ser man Kunstnere og Teknikere, Ovnfolk og ganske unge Lærlinge strømme til for at spørge nyt, kigge paa Ov­ nen, lytte med Kendermine til dens Brummen og Susen og gaa tilfredse tilbage til deres forskellige Beskæf­ tigelser, hvis alt synes at gaa, som det skal. Det er fælles Ve og Vel, der staar paa Spil. I Virkeligheden er det adskillige Gange om Aaret, at denne Scene udspilles foran den ene eller den anden af Ovnene. Og hvordan skulde det kunne være anderledes i den altid eksperimenterende Virksomhed, inden for hvis Mure der stadig raader den samme tekniske og kunstneriske Samvittighedsfuldhed, som er gaaet i Arv fra Stifteren og hans første Medarbejdere? Endnu kan det hænde som i »Fra den gamle Fabrik«, at »Admini­ strator« ikke gaar i Seng den Nat, en særlig betydnings­ fuld Brænding afsluttes. Det er som paa Landet i en veldrevet Gaard, hvor Husbond selv vaager med over en kælvende Ko eller farende So - det er Livet og et Stykke af Fremtiden, det gælder. I Porcelainsfabrikens store Ovn-Bygning løfter Blank­ ovnene deres vældige Korpus op igennem alle tre Etager med et stort »Kammer« i hver. Inde i »Kammeret« staar Stabel ved Stabel af »Kapsler« tæt ved Siden af hinanden helt op til Loftet. »Tøjet«, som skal brændes, staar nemlig ikke uisoleret i Ilden, men fint ordnet i