DenKglPorcelainsfabrikFørOgNu_1938

37 som skal være hvidt eller behandles med en farvet Glasur - til Glaserstuerne. Her dyppes hvert Stykke for sig ned i store Kar med Glasur. Porcelainsglasuren, der haardtbrændes sammen med Skærven, indeholder praktisk talt de samme Stoffer som Porcelainsmassen, blot med større Tilsætning af Feld- spat, hvilket gør Glasuren mere letflydende paa Smelte­ punktet og tillige mere gennemsigtig, glasagtig. Fa­ janceglasuren, som i anden Brand, Glatbranden, bræn­ des ved lavere Temperatur, tilsættes derimod Borsyre og visse Metalilte, der gør den lettere smeltelig. Saadan behandlet staar Stykkerne nu færdige til at gaa i Ovnene. Brændingens vanskelige Problem I l d e n er først og fremmest den store Forvandler af alt det livløse Stof. Den er det fundamentale Element i hele Virksomheden, og derfor ogsaa det, der præger den stærkest og gør det største Indtryk. Nu som for Aar- tusinder siden fængsler og betager Ilden Menneskene 5 det er den levende, ubegribelige Ild og al dens mystiske Væsen, der fylder Stedet her med den samme Stemning som i Staalværker, hvor Højovnenes flammende Baal og det flydende Metal, lysende som smeltet Guld, sætter Fantasien i Bevægelse. Men i den keramiske Industri er det desuden Spændingen, den enerverende Spænding under selve Branden, der skaber en særlig Atmosfære. I Blankbranden, som det hedder for Porcelain, i Glat­ branden, naar det gælder Fajance, vil det endelige Re