DenKglPorcelainsfabrikFørOgNu_1938
33 Haandværket, Pottemageriet, som stadig gør sig gæl dende ligesom i gamle Dage, og ikke blot som i »den gamle Fabrik«s Tid, men helt tilbage til for 4-5000 Aar siden. Det er endnu den Dag i Dag den samme Maade en Pottemager drejer en Kop eller en Kande op paa som i den saakaldte graa Oldtid. Ud over Anvendelsen af Elektriciteten som Drivkraft er der aldrig opfundet no gen bedre Maade og heller ingen bedre Midler end den Gang. Mens han træder sin Drejeskive, vokser den første cylindriske Form bogstavelig talt op under hans smidige Hænder. Det ser næsten ud som en Fakirkunst, men den er ogsaa saa gammel somÆgyptens Pyramider. Hele Fremgangsmaaden er typisk for al Fremstilling af kar- og skaalformede Porcelains- og Fajanceting. Vi kan se det i en af Drejerstuerne hos den første den bedste Koppedrejer. Først ser vi en bægerformet Cylinder blive drejet paa Pottemagerskiven. Naar den er færdig, sættes den ned i en hul Gibsform, der staar lige ved Haanden. Massen klemmes ud til Formens Vægge, hvorved Kop pens Yderside dannes. En Skabelon føres ind i Hulrum met i Midten og glatter Indersiden, alt imens Skiven drejer rundt. Den porøse Gibsform opsuger en Del af Porcelainsmassens Vædske, og Koppen svinder derved lidt, saa den let kan løftes ud af Formen. Hanken støbes i to-delte Forme, efterpudses og klæbes paa ved Hjælp af tyndtflydende Porcelainsmasse. Dermed er Koppen færdig fra Drejerens Haand og stilles til Tørring før Brændingen. Ved Siden af drejes der en Tallerken. A f Massen, der blød og fugtig kommer op fra Lagerkælderen i store »Brød« paa ca. 35 Kilo Stykket, tager en Lærling en
Made with FlippingBook