DenKglPorcelainsfabrikFørOgNu_1938

24 verne det Fortrin, der ligger i at være beskyttede under Glasuren, og at blive ét med Massen i den stærke Brænding. Det var det voldsomme Spring fra det indu­ strielle op i det kunstneriske Niveau : Afskeden med Konturmaleriet og Indførelsen af den malerisk-dekorative Opfattelse : den definitive Opgivelse af den gamle Stil og Indtoget af en frisk Naturkunst, hvis fint valgte Motiver bærer Præget af det na­ tionale, det personlige. Og endelig var det Forstaaelsen af, at det ikke er det meget, men det lidet, hvormed man opnaar kunstnerisk Virkning . . .« »Pottery Gazette« skrev, efter først at have omtalt Brugsporcelainet meget anerkendende: ».. .Den ornamentale Del af denne Udstilling er simpelthen en Samling Triumfer. Massen er et blændende Hvidt, Glasuren perfect i sin bløde Klarhed, Formen er enkel indtil Strenghed, og Farven er delikat og sart. . . Paa nogle Stykker har Far­ ven faaet Lov at flyde efter Ildens Luner, andre har en vidunderlig krystalliseret Effekt som Frostmønstre paa en Vinduesrude . ..« Det var med andre Ord: Stilen, Glasuren og den fuldendte Teknik, der under eet havde skabt Furoren og efter enstemmig Dom slog Københavns Porcelain fast som det førende blandt alle europæiske Fabrikers Nyfrembringelser. At den nye Stil og Teknik i Løbet af ganske faa Aar vandt afgørende Indpas bl. a. i de verdensberømte Sèvres Fabriker, gjorde jo ikke Rosen og Anerkendelsen mindre. Tværtimod. Opmærksom­ heden var bleven vakt, og med største Interesse ude i Verden fulgtes Fabrikens videre Udvikling, indtil den elleve Aar senere igen lancerede sine Nyheder paa Ver­ densudstillingen i Paris 1900 og fik Anerkendelsen for­ nyet med samme Beredvillighed fra alle Sider og med udtrykkelig Understregning af yderligere Fremgang i kunstnerisk og teknisk Beherskelse af det vanskelige Materiale. Men der var ogsaa i Mellemtiden arbejdet meget energisk videre ad den Vej, man saa resultatrigt var slaaet ind paa. Der var ikke sovet paa Laurbærrene. Med den største Begejstring var Den kongelige Porce- lainsfabrikh voksende Stab af Kunstnere og Teknikere

Made with