DenKglPorcelainsfabrikFørOgNu_1938

l 9 og Grundegenskaber fælles, som ledede dem mod sam­ me Maal og hjalp dem til at overvinde alle Vanskelig­ heder ved ærlige Midler og rent menneskelige Fortrin. Ligesom Müller var Philip Schou opfyldt af en ska­ bende Ærgerrighed og Vilje og besjælet af en saa liden­ skabelig Stræben i sit Arbejde, at ingen Modgang for- maaede at forvirre ham, endsige standse eller afspore ham. Han var, som Fabrikens Historiograf, Arthur Hayden, siger i sin store Monografi over Copenhagen Porcelain, »en af de Sjældne, i hvem Vilje og Evner, Teori og Praksis forener sig i den skønneste Harmoni«. Ogsaa i de ydre Betingelser for deres Start finder man paafaldende Lighedspunkter mellem Müller og Schou, de to Grundpiller i Fabrikens Liv. Müller hav­ de Skuffelsen i de interesserede Kredse efter Fourniers temmelig mislykkede Forsøg paa at skabe en dansk Porcelainsindustri at slaas med. Og Schou havde De­ kadencen og Ligegyldigheden siden Müllers Død at bekæmpe. Müller spandt ikke Guld til sig selv i hele sin Tid 5 han var en lønnet og tilmed tarvelig lønnet Em­ bedsmand, der fulgte og opfyldte et Kald; Schou ofrede en Formue og løb en stor Risiko, før han fik noget igen. Kunst bringer Gunst, siger man, men med Gevinst gaar den sjældent Haand i Haand. Da Philip Schou overtog Porcelainsfabriken efter Falck, flyttede han i 1884 hele Virksomheden ud i Smallegade paa Frederiksberg, hvor han i Forvejen drev Fajancejabriken » Aluminia «, som han havde ledet og delvis ejet siden 1868. Porcelainsfabriken fik her et stort Raaderum og den helt ideelle Beliggenhed, som den har endnu. Schou byggede Ovne af nyeste Kon- 2 *