DenKglPorcelainsfabrikFørOgNu_1938

1 8

ning af Fabrikens administrative, kunstneriske og tek­ niske Forhold. løvrigt var det da kun Betegnelsen »kongelig«, der var bleven bevaret. Staten havde i 1867 overdraget Virksomheden til en Privatmand, Grosserer A . Falck , der købte heleAnlægget og tilliggende Grunde ved Køb- magergade med Ret til at føre Navnet uændret videre. Men de Mænd, der skulde løfte Müllers store Arv, var endnu ikke gaaet ind i deres Opgave, og det er vel overhovedet først i det 20. Aarhundrede, at det - som en naturlig Reaktion imod det Nittendes mange F e jl­ tagelser - er gaaet rigtigt op for andre end den rene Kunsts Dyrkere, hvor stor en Pligt det er at respektere og underordne sig Materialet og fremhæve dets sær­ egne Skønhed. ‘Philip Schou D E N M O D E R N E T I D S P I O N E R D a først Manden kom - saa og sejrede - tog det hele sig jo ud som et Kolumbusæg. Mandens Navn var Philip Schou. Og det staar ikke blot indskrevet i Fabrikens Historie Side om Side med Frantz Henrich Müllers, men i hele Keramikens H i­ storie, saavel den danske som den udenlandske. Rent bortset fra, at det staar i brændt Relief paa en af Fabri­ kens Bygninger ud imod Smallegade i København. Det var ingen Tilfældighed, at Philip Schou kom til at fortsætte den afbrudte Linie fra Müllers Dage. De to Mænd, saa forskellige de end maatte være efter deres Uddannelse og Oprindelse, havde visse Karaktertræk