DenKglPorcelainsfabrikFørOgNu_1938

*5 Først hen imod Slutningen af det 19. Aarhundrede blev der blæst en ny Livets Aande, eller maaske snarere et nyt Aandens Liv, ind i den gamle Fabrik. At den i det hele taget overlevede sin lethargiske Søvn, beviser iøvrigt dens enestaaende Konstitution. Hovedaarsagen til den faretruende Tilbagegang, som fandt Sted, maa nemlig først og fremmest søges i indre Forhold, i Manglen paa Initiativ, i svigtende kunstne­ risk og teknisk Fornyelsesevne. Fabriken havde ingen Idéer, sandsynligvis heller ingen Idealer - denne udefi­ nerbare Drivkraft, som kan sætte baade Hjerner, H jer­ ter og H jul over et dødt Punkt. Produktionen samlede sig hurtigt om rent kurante Varer, blandt hvilke ganske vist ogsaa fandtes et særdeles godt Aktiv i de med Rette saa beundrede og yndede blaablomstrede og mussel­ malede Stel, men selv disse forringedes gradvis, og den i sig selv saa fortrinlige, klare og sluttede Dekoration, som man nu paany kan glæde sig over i deres atter ren­ dyrkede Form, anvendtes til snart sagt alt muligt, hvor den slet ikke hørte hjemme eller kom til sin Ret. Om ikke til Undskyldning for, saa dog til Forklaring af denne Tingenes Tilstand maa det fremhæves, at det ikke blot var i den københavnske Fabrik, at Smagløshed og Aandløshed tog Overhaand, men ogsaa i hele det øvrige Europas Kunstindustri. De mange udmarvende Krige og den stærkt fremskridende Industrialisering paa alle Omraader skabte en ufrugtbar Jordbund for kunstnerisk stræbende Virksomhed. Den Originalitet og Opfindsomhed, den æstetiske Finsans og bestandige Higen efter Skønhed ogsaa i Hverdagens Ting, som Muller med sine rige Evner havde virkeliggjort i Fa