DenKglPorcelainsfabrikFørOgNu_1938

____________________________ L3 ____________________________

efter den lange Nedgangsperiode efter hans Død om­ sider kom en Mand til, der fattede hans geniale Aand og formaaede med tilsvarende Styrke at løfte hans Arv og bære den frem til vore Dage. Det var to omtrent samtidig indtræffende Begiven­ heder i Landets og Fabrikens Historie, der blev skæbne­ svangre for en videre Udvikling af Københavns Porce- lain i næsten trekvart Aarhundrede. Den første var Slaget paa Reden 1801 . Den anden var mere intern, men ikke mindre katastrofal for Fa­ briken. 1802 blev Müller af Kongen »fritaget for det daglige Arbejde« og trak sig tilbage fra Ledelsen, til hvilken han havde udpeget Professor I. G. L . Manthey. Selv fik han Sæde i Fabrikens Bestyrelse med Gage som hidtil og blev som yderligere Hædersbevisning udnævnt til Ridder af Danebrogs Ordenen med den - som han skriver i sin Selvbiografi - for ham »særdeles ærefulde Omstændighed at have været blandt de første, som der- udi er bleven optaget«. Allerede ved Fabrikens Start var han bleven udnævnt til Justitsraad. At han maa have følt Udnævnelsen til Ridder som en velfortjent Løn for sine Anstrengelser forhindrer ikke, at han ogsaa har følt Savnet af det daglige Arbejde, idelig skabende og virk­ som som han var trods sine 70 Aar. Forskellige Breve fra hans Haand i den attenaarige Periode fra hans A f­ gang til hans Død vidner derom. Men endnu haand- gribeligere Beviser paa Savnet af ham foreligger i den Kendsgerning, at saavel Fabrikens Kapacitet som Pro­ dukternes kunstneriske Kvalitet hurtigt gik tilbage og endte i den rene Nytteproduktion af efterspurgte Salgs­ varer.