DenKglFødselsOgPlejestiftelse_1800-1849

86 Ved Lilies Død kom nu altsaa Striden til at staa mellem Altona og Kiel som Sædet for én større Skole; at den i Flensborg skulde nedlægges, var man ikke i Tvivl om. Ved Nissens Ud­ nævnelse var Savnet af en dygtig Lærer i Altona afhjulpet, og saavel han som Anstaltens øverste Tilsynshavende, Overpræsi­ denten Stemann, arbejdede for dennes Udvidelse ved Henlæggelse af Flensborgskolen hertil, hvilket fandt Tilslutning hos det tyske Kancelli i København, men Henslers tidligere Plan 0111 en Uni- versitetsklinik blev nu kraftig støttet af det ny holstenske Sa- nitetskollegium, hvis Ønsker i den Henseende fandt en ikke m in­ dre ivrig Forkæmper i Universitetets Kurator Grev Reventlow. Han søgte i et indgaaende Pro M. til Kronprinsen at gendrive Indvendingerne mod Oprettelsen af Fødselsstiftelser i mindre Byer ved at henvise til Kassel og Gøttingen, der havde fostret de berømteste Fødselshjælpere, som kunde tage det op med de franske, »ogsaa Lægfolk kendte Navne som Stein, Roederer, Wrisberg«, etc., men skød jo ganske vist i sin Vurdering af disse Celebriteter over Maalet, naar der tilføjedes: »wo ich nicht irre, hat durch Roderer der åltere Saxtorph wenigstens seine erste Bildung in Gottingen erhalten«, thi Roederer var død (1763), 4 Aar før Matth. Saxtorph gav sig ud paa Rejse. Der kunde formentlig i Kiel regnes med 100— 120 Fødsler om Aaret, hvad vel maatte skønnes tilstrækkeligt, da Jordemødrene jo kun skulde give sig af med naturlige Fødsler (!), og dertil korn, at Altona var en meget usædelig By, og Læredøtrene var ikke alle gamle (!). Forhandlingerne endte med et Kompromis, forsaavidt Altona beholdt sin Fødselsstiftelse og Jordemoderskole under Nissen, men der maatte kun undervises Altonarinder og Udlændinge, og de første prøves i Kiel, alle andre Jordemoderelever fra Hertug­ dømmerne skulde oplæres sidstnævnte Sted. Nissen døde 1832 og fulgtes som Lærer af Fysikus Nagel (ifølge Meddelelse fra Stadslæge Schroeder bestaar Anstalten endnu, men Undervisnin­ gen ophørte 1874, da den skønnedes overflødig). Kieler Stiftelsen aabnedes altsaa 1. Maj 1805 (først i lejede Lokaler, fra 1809 i eget Hus, s. Fig. 2) under Wiede- mann som Forstander, der forhen havde været Professor i Ana­ tomi og Obstetrik ved Kollegiet i Brunsvig. Akterne vedrørende Skolens Oprettelse giver ikke nærmere Oplysninger om det Scheel gjorte T ilbud8), som hvis formentlige Ophavsmand jeg har nævnt 6) I Anledning af en 5—6 Ugers Rejse i Sommeren 1804 til Holsten søgte Scheel om Tilladelse til at lade Lie. med. Marcus, der i 3 Maaneder havde be-