DenKglFødselsOgPlejestiftelse_1800-1849

85 senere samme Steds fra modtagne Dokumenter at supplere disse lidt i Tilslutning til en kort Redegørelse for Kieler Stiftelsens Oprettelse. Havde Berger ikke været en knækket Mand, da han 1774 modtog Professoratet i Kiel, kunde det vel i Betragtning af det Værd, han tillagde den kliniske Undervisning, være ventet, at han havde gjort de første Skridt til at skaffe det lille Universitet en obstetricisk Klinik, men Arbejdslyst og Initiativ tabte han jo hurtigt i de nye Forhold, og den, der optog Tanken om noget saadant, blev Hensler, Struensees Afløser (1769) som Fysikus i Altona, der, samme Aar Berger døde, 1789, blev ansat som P ro ­ fessor i Patologi og Terapi ved Kieleruniversitetet. Kort efter begyndte ihan at slaa til Lyd for at henlægge Jordemoderskolerne i Flensborg og Altona til Kiel, hvor hidtil den teoretiske Under­ visning var blevet givet af Professoren i Kirurgi uden anden p rak ­ tisk Vejledning »end den anatomiske«, men sin Modstand overfor Planen grundede Kancelliet paa den formentlig langt bedre An­ ledning til Jordemoderuddannelse, en folkerig By som Altona ydede, og paa Erfaringerne fra de smaa tyske Byer, der ikke opmuntrede til Efterligning. Sagen hvilede derfor, og Anlednin­ gen til, at den paany rejstes, var Flensborger Skolens Lærer Lilies Død i Foraaret 1804. Lilie, der allerede fra 1772 cum spe succedendi havde været den gamle Bøssel adjungeret (og fra 1781 ene ledet Undervis­ ningen) overtog efter dennes Død, 1785, Skolen, der i de sidste Aar under Lilies Svagelighed var kommet i Forfald. En Indbe­ retning kort efter hans Død fra Magistraten i Flensborg til Sani­ tetskollegiet giver lidt Indblik i den der stedfundne Virksomhed. Det gennemsnitlige Antal Elever ved de halvaarlige Kursus havde i de sidste Aar været 12, medens Tallet af Barselkvinder for Tiden 1784— 1803 havde varieret fra 9 til 32 aarlig, og Middeltallet kun været 20. Instituttet var et lejet Hus, der forneden rummede 2 større Stuer, den ene var »Skolen«, den anden »Fødesalen« med Plads til højst 5 Senge og et mindre uopvarmet Rum ved Siden af til Opvartningskonen, der derfor gerne opholdt sig i Salen; oven- paa var 2 Smaastuer, der lejedes ud til Læredøtre. — I Altona var Skolen ogsaa hensygnende, Nessler var en Olding, der nu overlod det Hele til Jordemoderen, og Kancelliet tog derfor i 1803 Anledning til at indstille ham til Afsked med sin Løn (50 Rdl.) som Pension og proponere Fysikus Nissen i Segeberg til Lærer, hvilket sanktioneredes det følgende Aar (1804).

Made with