DenKglFødselsOgPlejestiftelse_1800-1849

78 at kun Jordemødre, ikke Studerende, skulde nyde praktisk Under­ visning der3). Det forekom Kommissionen en Anomali ved denne Lejlighed at gøre nogen Forskel mellem Holstenere, Danske og Norske, og man frygtede, at det kunde have til Følge, dersom den Ivielske Fødselsstiftelse med Tiden skulde blive saa meget ud­ videt, at ogsaa Studerende tilstededes Adgang til samme, at da Danske og Norske igen vilde finde Vanskelighed ved at faa Plads i den holstenske Stiftelse, og derved den Fordel tabes, at de Studerende vekselvis vilde besøge begge Stiftelser for at lære at kende de forskellige Fremgangsmaader i det praktiske, »hvilket dog er Hovedmidlet til at blive befriet for skadelig Egoisteri og Fordomme«. — Mod en stadig Plads for fremmede Studerende havde Kollegiet henvist til, at Sligt ikke fandt Sted i andre Lande, ej heller hos os i Frederiks Hospital, som ogsaa var fortrinlig bekendt udenlands, og at Landet nu havde 227 kgl. Embeder at besætte, hvortil krævedes praktisk Kundskab i Fødselsvidenskab, men at dette ikke kunde naas ved en Uddannelse af 15 Kandidater aarlig. En »stadig« Plads for Fremmede havde Kommissionen ikke foreslaaet, men kun at det maatte være Direktionen tilladt foruden de 5 ordentlige Kandidater i Stiftelsen at tilstede en Fremmed ad Gangen at ligge i Stiftelsen, Ønskeligheden heraf havde man udførlig motiveret i Forestillingen til Kongen og kunde derfor her indskrænke sig til at oplyse, at Introduktionen af Fremmede i Stiftelsen fra første Færd skyldtes Stifterindens naa- dige Villie (s. P. 24), som man og fandt Udelukkelsen af disse »lidet passende med den Aand, der bør herske i Videnskaben«. Det var en Vildfarelse, at Sligt ikke kendtes i Udlandet, der hen ­ vistes i saa Henseende til Gottingen og Wien, og hvad Frederiks Hospital angik, der ikke admitterede Fremmede til Kandidat­ posterne, da var disse jo forbundne med Lønning og Udsigt til Befordring i Tiden, derfor altsaa naturligt, at de kun kunde gives til Indfødte. — Naar endelig Kollegiet fandt den kliniske Under­ visning for Tilhørere »betænkelig«, da var der i Udkastet netop sagt »vexelviis«, ikke alle paa engang, og Kommissionen havde især følt sig foranlediget til dette Forslag, fordi det saaledes til­ forn havde været Skik og Brug ved Stiftelsen og uden Skade eller Fornærmelse for Nogen. At man nu imidlertid ikke spændte sine Forventninger hø jt med Hensyn til de Resultater, denne Form af klinisk Undervisning kunde bringe, og vel derfor heller ikke 8) Forholdet blev dog ikke saa, hvorom senere.