DenKglFødselsOgPlejestiftelse_1800-1849

75 i Københavns Magistrat ascenderede lil Gage, at Lægen og Reserve­ lægen ved Fødsels- og Plejestiftelsen maatte gives fri Værelser til Beboelse i Stiftelsens Bygninger, dog saa, at for Stiftelsens Personale de nødvendige Lejligheder bibeholdtes, og at Direktionen i Over­ ensstemmelse dermed maatte fordele Værelserne efter Omstændig­ hederne, endelig at Oldfruen Md. Lund maatte entlediges og til­ lægges aarlig i Pension 300 Rdl.2). — Resolutionen kundgjordes Direktionen for Pleje- og Opfostringsstiftelsen ved et Pro M. fra Kancelliet af 23/5 (1804) og ved et lignende, 27/7, meddeltes, at Pro­ fessor ved det kirurgiske Akademi Fred. Ghr. Winslow var beor­ dret at tiltræde »Direktionen for Fødsels- og Pleie-Stifteisen«, hvad herefter skulde være Navnet, sammen med Konferensraad Mal­ ling, E tatsraaderne Aaskow og Guldbrand, Justitsraaderne Almer og Lunding, Professor Saxtorph og Hofmedikus Scheel. Ved Direktionens Ordning af Saxtorphs og Scheels Lejlighed fik førstnævnte altsaa Stueetagen i den ny Gaard (Nr. 145), og Saxtorphs Værelser i Stuen i Gaarden Nr. 144 tilfaldt Scheel, der en Maanedstid efter giftede sig. Grunden til, at den kgl. Resol. af 18/3 1804 kun berørte saa faa Punkter, var den, at Kancelliet mente at maatte lade Forslaget til en ny Forordning for Fødselsstiftelsen underkaste nøjere Prøvelse, før det forelagdes Kongen, og til Konsulent valgtes, besynderligt nok, Sundhedskollegiet, hvis Betænkning udbades i Skrivelse af 7/7. Nogen særlig Sagkundskab kunde Sundhedskollegiet vel næppe siges at repræsentere, i Betragtning af at blandt dets daværende 15 Medlemmer var Aaskow, Guldbrand og J. S. Saxtorph som Med*) Allerede et Aar forud havde denne Enkedronningens Favorit gjort Skridt til sin Retræte. I Februar 1803 ansøgte hun Kommissionen, at hendes Hus­ jomfru Sophie Thostrup maatte blive hende adjnngeret og i Tilfælde af Død eller anden Afgang blive antaget i hendes Sted; man tilstod det første, men Sukcessionsret turde ikke loves. I Maj søgte hun da Afsked med Pension, men Kancelliet saa sig ikke i Stand til at bevirke saadan af den kgl. Kasse og formente iøvrigt, at hun ved den hende adjungerede Husjomfru maatte kunne bestride en Del af sine Forretninger. Damerne gav dog ikke tabt; Jfr. Thostrup fremlagde for Kommissionen Oldfruens Ønske at blive entlediget, selv uden Pension, naar Posten maatte forundes hende, hvem Kommissionen havde givet Løfte om at komme i fortrinlig Betragtning, og hendes »Selvbevidsthed sagde hende, at hun ikke havde gjort sig dette Løftes Opfyldelse uværdig«, samtidig fastholdt Md. Lund sit Ønske at blive afskediget til Oktober. Det realiseredes altsaa ved Resol. 18/. 1804, men Jfr. Thostrup blev ikke Oldfrue, Forretningen tilfaldt Oekonom Ritzau og Hustru.