DenKglFødselsOgPlejestiftelse_1800-1849

74 forældrene paa Landet kunde have Valget mellem ganske spæde og aarsgamle Børn. Hidtil havde det jo ikke været en ugift Moder tilladt at faa Ali- mentationspenge fra Stiftelsen, naar hun selv tog Barnet til sig, fra det Synspunkt, at hun kunde skjule de Udveje, hun ellers havde til sit Barns Opfostring, men naar Reglen blev, at Børnene kun i deres første Leveaar maatte forblive her i Staden, formodedes det, at man i visse Tilfælde, naar det ønskedes, kunde overlade Moderen det mod samme Plejeløn, som de fremmede Plejemødre fik, »det saaledes vedligeholdte Baand mellem Moder og Barn vilde mueligen afholde den første fra nye Udsvævelser«, men i saa Fald maatte hun opgive sit Navn og Opholdssted, for at der kunde holdes Kontrol med Barnet, og at det kunde findes, naar det skulde ud ­ sættes paa Landet. Paa lignende Maade som i Kommissionens Henvendelse til Kongen slog man ogsaa her paa det ønskelige i, at alle tre Stiftelser samledes under én Styrelse, hvad der vilde fremme Oekonomien og simplificere Forretningsgangen. I særskilt Pro M. til Kancelliet af samme Datum gjordes ende­ lig opmærksom paa et Par Punkter, der personlig berørte nogle af Direktionens Medlemmer og derfor ikke kunde indføres i den af den samlede Direktion underskrevne Forestilling til Kongen. Efter eget Tilbud havde Lunding afstaaet de 300 Rdl., som han oppebar, før Opfostringsstiftelsen forenedes med Plejestiftelsen, til Inspektør Bendz, der nu havde Kontorarbejdet, denne Opoffrelse maatte vel erstattes ham , og endelig var der nu Boligspørgsmaalet for Akkou- cheuren og Reserveakkoucheuren, det henstilledes, at Direktionen maatte fordele Værelserne i den ny Gaard til dem. Der kom ret ihurtig allerh. Decision i Sagen, thi knapt en Maa- ned efter, 18. Maj 1804, udgik en kgl. Resolution, der dog rigtignok, fraset de forhøjede Alimentationspenge og den forlængede Beta­ lingstid, kun berørte et enkelt Hovedpunkt, men iøvrigt drejede sig om de mere underordnede Spørgsmaal. I Erkendelsen af Fødsels­ stiftelsens nøje Sammenhæng med Pleje- og Opfostringsstiftelsen skulde, »for at medføre mere Orden, Samstemning og Oeconomie«, alle tre herefter bestyres af én Direktion, der foruden de nuværende Medlemmer skulde bestaa af en Professor fra det kgl. kirurgiske Akademi, som nærmere maatte bringes i Forslag. Dernæst resol­ veredes, at fhv. Enedirektør ved Opfostringsstiftelsen, Justitsraad Lunding, fremdeles maatte beholde de hidtil tilstaaede 300 Rdl., dog at dette Emolument ophørte, naar han som virkelig Raadmand