DenKglFødselsOgPlejestiftelse_1800-1849

73 børn, men tillige vogte Sognet for senere Fattigforsørgelse af slige Børn, hvis de efter de 6 Aars Udløb stod hjælpeløse. Vistnok havde man taget under Overvejelse, om ikke en egen Indretning kunde træffes i eller uden Staden, hvortil Børnene fra Plejestiftelsen, naar de var nogle Uger gamle, kunde henbringes og opfostres med Komælk og siden opdrages og undervises, indtil de kunde gaa ud i Lære og Tjeneste, men, fraset Omkostningerne og det mislige ved Opdragelse i en saadan særskilt Koloni, havde E r­ faringer andet Steds, der henvistes særlig til Rouen og Paris, nok­ som godtgjort, at denne Opfostringsmaade kun kunde anvendes i Familier, ikke i Stiftelser. Uden al Tvivl maatte derfor Opfostring blandt Bondealmuen, som i Reskr. 7/12 1770 forudsat, blive den naturligste, og derfor burde, for at muliggøre dette, en Forhøjelse af Plejelønnen og en Forlængelse af dens Udbetaling iværksættes, thi ved dette sidste vilde der vindes en Kontrol med Barnets Skæbne efter det 6te Aar, hvad Majestæten jo netop i Resol. 17/6 1803 havde ønsket. For de paa Landet udsatte Børn foresloges da en Plejeløn af 2 Mark 8 Skilling ugentlig i det første Aar, hvor Møje og Tids­ spilde med Børnene var størst, for det 2det til 6te Aar inkl. 2 Mark, i 7de—8de Aar 24 Skilling, i 9de—10de 1 Mark ugentlig og for 10de—14de Aar 2 Rdl. aarlig. I sidstnævnte Tid kunde Børnene jo begynde at gøre Plejeforældrene nogen Nytte og disse have sik­ rere Haab om, at Børnene vilde leve og komme lil at tjene dem som arbejdsføre i visse Aar uden Løn. Ved Konfirmationen endelig 5 Rdl., og dermed maatte Understøttelse og Kontrol ophøre, i den Forudsætning, at unge Mennesker i den Alder maatte kunne gaa ud fra offentlig Omsorg, men i Betragtning af Lønnens Forlængelse og Forhøjelse henstilledes, at Plejeforældrenes Raadighed over Barnet ophørte med dettes 20de Aar, uden at dog Retten til at af­ give Plejesønnen i Stedet for egne Sønner til Landsoldat maatte bortfalde, da saadant meget vilde hindre Børnenes Udsættelse. Efter denne Plan vilde Udgiften for et Barn i 15 Aar blive 169 Rdl. i Stedet for tidligere i 6 Aar 121 Rdl., iberegnet den Plejeforældrene eftergivne Ekstraskat. Da Erfaringen havde vist, at en interimistisk Udsættelse i Byen ikke kunde undgaaes, men paa den anden Side Plejemødrene her nødig vilde tage mod Børnene paa ganske uvis Tid, henstilledes, at hine, naa r de ønskede det, kunde beholde Barnet et Aar, hvor­ efter det skulde udsættes paa Landet, derved vandtes og, at Pleje