DenKglFødselsOgPlejestiftelse_1800-1849

67 kunde faa den fornødne Hjælp i deres Bopæl i Byen, for »Oekono- miens« Skyld skulde søge til Stiftelsen, dels for at ikke Stadens Læ­ ger, Jordemødre og Kirkebetjente skulde tabe ved at miste dette Kli­ entel, hvad man efter de senere Aars Erfaring kunde befrygte. — Det Vederlag, som de til højere Betaling (over 3 Rdl. ugentlig) liggende Barselkvinder ydede Opfostringsstiftelsen for at overtage Omsor­ gen for Barnet, vovede man ikke at foreslaa forhøjet, af Frygt for at det vilde have til Følge, at mange af de Fruentimmer, der ind­ lagdes for 6 Rdl. ugentlig, i saa Fald heller valgte at indlægge sig til 3 Rdl. for derved at blive ganske fri for Betaling for Barnet, og Op­ fostringsstiftelsen mere tabte end vandt derved. Som et nyt Paabud fandtes det nødvendigt at fastslaa, at Ingen maatte modtages i Stiftelsen, som havde født, med mindre det kunde bevises, at Fødslen var paakommet saa hastig, at Vedkom­ mende havde født paa Vejen eller af Politi eller Vægter ved Natte­ tid indbragtes og bevislig ikke havde fornøden Bekvemmelighed i Hjemmet. Det var nemlig en ikke sjælden Trafik, at Byens Jorde­ mødre enten hos dem selv eller i Personens egen Bolig betjente under Fødslen og straks efter bragte Barselkvinden til Stiftelsen, for at Barnet siden kunde blive efterladt til offentlig Omsorg. — Indbragtes dødfødt Barn, skulde Stiftelsens Professor nøje under­ søge dette og ved grundet Formodning om forsætligt Drab ind­ berette saadant tilligemed Obduktionsforretningen til Kongens Fo­ ged, hvis Betjent, naar Barselsengen var overstaaet, skulde afhente Fruentimmeret for at blive straffet efter Loven. Endelig ansaa man det gavnligt at kunne gøre en Indskrænk­ ning i den de Fødende tilsikrede absolute Hemmeligholdelse af Fødslen ved Tilføjelse af en ny, saalydende Paragraf: »Omend- skjønt Stiftelsens Indretning især sigter til, at ugivte Fruentim ­ mer, som føde der, for stedse skal kunne blive ukjendte og i den Henseende alle dens Betjentere ved Eed ere forpligtede til stedse­ varende Taushed, saa skal det dog være Fruentimmeret selv tilladt at navngive sig, enten mundtlig for Stiftelsens Professor eller Gjor­ demoder, i hvilket Tilfælde hendes Navn anføres i Protocollen, eller skrivtlig i en forseglet Seddel, paa hvis Udside da antegnes hendes Nummer i Protocollen samt Aarstal, og opbevares ubrud t i Stiftel­ sens Archiv, hvorimod hun selv faaer en ligelydende Revers, efter hvilken hendes afgivne Seddel kan findes, naar hun i Tiden maatte forlange sig meddelt Beviis om at have født paa Stiftelsen«. — Be­ grundelsen af dette Forslag, der nøje udvikledes i Forestillingen til Kongen, h a r en vis Interesse og skal derfor gengives: 5 *