DenKglFødselsOgPlejestiftelse_1800-1849

62 rige Afslag, gav en meget udpenslet Motivering af, hvad der talte mod at gentage det. Han mente at burde adskille sin Sag fra Saxtorphs; denne var jo af indlysende Grund forpligtet til at bo paa Stiftelsen, og da der her næppe kunde findes andre Værelser end de ansøgte, blev der alene Tvivl om, hvorvidt der kunde for­ undes Reservelægen den atlraaede Bopæl. Selv med et yderligere voksende Antal Børn i Plejestiftelsen vilde de afgivne Værelser ikke savnes, Hensynet lil pludselige Sygdomstilfælde blandt Børnene krævede Lægens Nærværelse paa Stedet, som ogsaa Visitationen af disse ved Udsættelserne og af Plejemodrene selv, der skulde modtage dem, vilde lettes derved, fremfor at han boede i Byens Midte paa et for Praksis bekvemmere Sted. Den ringe Gage som Reservelæge og den ganske ulønnede Stilling som Underakkou­ cheur kunde vel nok begrunde Opfyldelsen af hans Ønske. At han denne Gang reusserede, saavel for sit eget som for Saxtorphs Vedkommende, kommer vi tilbage til. Allerede i Matth. Saxtorphs Tid havde der sikkert været en ulmende Opinion mod Fremmedbesøget i Fødselsstiftelsen, men til Udbrud kom den først, da Sønnen tiltraadte, og fra den Kant, hvor det vel kunde ventes, Kirurgerne, der fik Støtte fra anden, nok saa indflydelsesrig Side. I April 1803 modtog nemlig Kan­ celliet en Klage fra kirurgisk Akademi over den Maade, hvorpaa Kandidatpladserne i Stiftelsen blev besatte; 24de Maj sendte Kan­ celliet Sagen til det 11 Dage forinden oprettede Sundhedskolle- gium, udbedende sig sammes Betænkning derom, og det nybagte Kollegium synes til en Begyndelse at have m isforstaaet sin Kom­ petence, forsaavidt det i en Skrivelse “ /e 1803 lil Kommissionen for Fødselsstiftelsen først udbad sig dennes Tanker angaaende Akademiets Besværing. Denne gik ud paa, at »efter seneste Ind ­ retning« var der ved Fødselsstiftelsen 6 Pladser for Studerende, i hvilke indtoges 4 Medici mod to Ghirurgi, en Uretfærdighed i Betragtning af det langt slørre Antal eksaminerede kirurgiske Kandidater, der i høj Grad maatte savne Øvelse i de obstetriciske Operationer, medens de medicinske Pladser var mer end tilstræk­ kelige, hvilket man sluttede deraf, at Udlændinge indtoges »saa at sige paa de Indfødtes Bekostning«, og Akademiet indstillede derfor, at idetmindste 4 indfødte Kirurger herefter kunde faa Plads i Stiftelsen, da de øvrige 2 Pladser vilde være nok for de medicinske Studerende.