DenKglFødselsOgPlejestiftelse_1800-1849

VI

fatter og Lærer, var det naturligt at knytte Skildringen af hans Betydning i disse Henseender til den Anstalts Historie, han ledede, og, for at begrunde det europæ iske Ry han vandt, at drage en Parallel m ellem ham og de Celebriteter i Obstetriken, der netop hørte til hans Samtid. Til at støbe en lignende Ramme om en Skildring af Sylv. Saxtorph og hans Tid savnes, som alt sagt, de Motiver, der berettigede saadant for den forudgaaende Periode, og det kunde vel forsaavidt synes en m indre fristende Opgave at gøre Tiden efter Matth. Saxtorph til Genstand for en monografisk Behandling, naar ikke andre H ensyn lod sig paapege, der kunde støtte Ønsket om at overgive Eftertiden en nogenlunde ud­ tømmende Frem stilling af Stiftelsens H istorie til det T idspunkt, da den gam le Bygnings Saga i egentlig Forstand var ude. Saadanne Hensyn maa søges i Følgende. Der har utvivlsom t hidtil hvilet et tæt Slør over den lange Periode, hvori Sylv. Saxtorph raadede i Stiftelsen, som Ingen har følt Trang til at drage til Side, dels fordi Traditionen har været, at der intet nævneværdigt var at berette om den i disse mange Aar, dels vel ogsaa fordi Adgangen til de Kilder, der maatte have kunnet bekræfte eller om støde hin Tradition, manglede. D isse kunde først blive frugtbringende ved Indlemm elsen og Ordningen af F ød selsstiftel­ sens Arkiv i Landsarkivet, hvor Forholdene muliggjorde et Detailstudium af det overordentlig righoldige Materiale, der kunde sætte Frugt i en alsidig Skildring a f Stiftelsens indre Forhold i Saxtorph’ernes Tid og saaledes kuldkaste den Opfattelse, at hin lange Periode, 1800— 40, var saa ganske gold og interesseløs historisk set. Paavisningen af, al det ikke forholdt sig saa, maatte blive en af Hovedopgaverne i dette Arbejde. Hvad endelig angaar Tiden efter J. S. Saxtorphs Død indtil Ind­ flytningen i den ombyggede Stiftelse 1849, altsaa Levvs 9 første Embeds- aar, da blev jo, i Modsætning til tidligere, Offentlighedens Opmærk­ somhed nu i høj Grad henledet paa Forholdene i Fødselsstiftelsen, fo r­ tvivlede som de stillede sig under Epidem iernes gentagne Udbrud og den derved foranledigede Omflytten i interim istiske Lokaler, h vo r­ under Angrebene paa Stiftelsen og dens Styrelse voksede i Heftighed, og hvor Afgørelsen, hvorvidt dens Eksistens overhovedet var berettiget, længe var svævende. Fra visse Sider set blev det vel nok disse Aar, d er satte de dybeste Mærker i Stiftelsens H istorie, og dels af den Grund, dels fordi det ogsaa hidtil har skortet paa en i Enkeltheder gaaende Redegørelse for den Opløsningens og Forvirringens Tid, der gik forud for Restaurationen af Juliane Maries Gaard, er de dragne med ind i Skildringen af dennes Historie. Et Ønske, der saavel under Udarbejdelsen af denne Monografi, som af den tilsvarende om Matth. Saxtorph og hans Tid. ofte har paatrængt sig mig, er dette, at de begge var fremkomne adskillige Aar tidligere, da den Kreds a f Læger, hvis Uddannelse har været knyttet til det gam le Hus, ikke var saa stærkt udtyndet som nu. Allerede Mange blandt den nuværende Generation har jo slet ingen Mindernes T ilknytning til hint Sted, og mere og mere vil dette gøre sig gæ ldende i Frem tiden. Tidens Tendens er næppe at bekymre sig synderligt om Fortiden, og hvad den bragte, kun Øjeblikket og dettes Viden fanger Interessen, et Skær, der