DenKglFødselsOgPlejestiftelse_1800-1849

55 medelst Mødrenes yderligere Fattigdom eller hendes letsindige Tænke- maade manglede den fornødne Pleie og Opdragelse, gifte Koner kunde ikke tilsnige sig deres eget Barn, thi dette vilde strax blive opdaget, og fremdeles kan denne Tilladelse til at maatte paatage sig Byrden af et Barns Opforstring ikke ansees som noget, der befordrer ulovlig Svangerskab. Hos de Piger, som af Letsindighed og Temperament blive Offre lor Forførelsen, vil neppe saadanne Betragtninger have Sted, og for dem er det nok, at de paa Fødselsstiftelsen tinde Leilighed til uden videre at blive af med deres Barn, og uden at deres Svangerskab bliver bekjendt; derimod vil de, som ere saa veltænkende og sindige, at Fryg­ ten for ikke at kunne beholde deres Barn holder dem tilbage fra ulovlig Omgang med Mandfolk, i Religionen og i Overveielsen hvor farlig den kunde blive for deres hele Vel, tinde Bevæggrunde nok, som kunde tilbageholde dem fra at begaae saadanne Feillrin. IV. Pleiebørnene udsættes efter den nærværende Indretning kun i Kjøbenhavn ad interim og paa Landet i Sjælland, dersom Tilladelsen ogsaa blev udstrakt til de nærmeste Provinser og til Kjobstæder i Sjæl­ land, da tvivler jeg ikke, at jo Stiftelsen vilde faae en Deel Børn meere udsat, naar Tid efter anden skeede de fornødne Opfordringer paa disse Steder fra Prækestolen. En Transport af nogle Miil længere end sæd­ vanlig vilde neppe være farlig lor Børnene, naar den blot skeede i den bedste Tid af Aaret. V. Den af og til offentlig bekjendtgjorte Tilladelse al enhver paa Landet, som paatager sig Opdragelsen af et Pleiebarn saalænge det lever, kunde befrie et af sine Børn for Militairtjeneste, vilde ligeledes efter min underd. Formening bidrage noget dertil, at disse Børn bleve meget søgte, og at de især kom i Hænderne paa velhavende Bønder, som besl kunde sørge for Børnenes physiske og moralske Opdragelse. VI. Under nærværende Omstændighed ere Præsterne, saavidt jeg har bragt i Erfaring, ikke sjelden utilbøielige til at befordre Udsættelsen af Pleiebørn i deres Sogne, deels fordi de frygte for den dermed for­ bundne Uleilighed, deels fordi disse Børn sommetider formedelst Pleie- forældrenes Fattigdom falde Sognet lil Byrde, naar de i deres 6le Aar ikke længere faae Understøttelse. Dette er til slor Skade for Børnene, da Præsternes Indvirkning kan bidrage meget til at faae Pleiebørnene vel anbragte paa Landet og opdragne lil nyttige Borgere for Staten. Foruden da, som underd. er blevet erindret, al forebygge formedelst forhøiet og lil tleere Aar udstrakt Opfostrings Løn, at Pleiebørnene ikke saa let komme til at lide Nød, var det da at ønske, a) at Degnene og Skoleholderne fik allerh. Befaling saaledes som i andre Embedssager at gaae Præsterne til Haande i Regnskaber, Gorrespondance m. m. an- gaaende Pleiebørnene, dog saaledes at Præsterne maatte beholde Over­ opsynet over dem. Dette vilde lette Præsterne Umagen for en betydelig Deel, især naar Correspondance og Regnskabsvæsen saa meget som muligt blive simplificeerte. Ligeledes var det at ønske, at Landphysici og Districts Ghirurgi forsaavidt muelig alvorligen maatte antage dem Pleiebørnene. b) Præsterne maatte befales idetmindste hvert Fjerding- aar fra Prækestolen at opfordre deres Menighed til at modtage Pleie­ børn samt bekjendtgjøre de forbedrede Vilkaar m. m. — c) De maatte ikke vilkaarligen kunne nægte Konerne de fornødne Attester, uden hvilke de ikke kunne erholde et Opfostringsbarn, men skriftligen specificere Aarsagen, hvorfor de nægte dem, saasom yderlig Fattigdom, som har