DenKglFødselsOgPlejestiftelse_1800-1849

52 Fruentimmer som paa Kongens Naade gjøre Barsel paa Fødselsstiftelsen ikkun en ubetydelig Deel af Pligterne, som Mødre have mod deres Børn; den er endnu mindre trykkende, da man fra nu af ved Stiftel­ sens vundne Udvidelse og ved omtalte Forpligtelse selv vil see sig i Stand til at lette Ammernes Kaar paa Pleie Stiftelsen, som før, deels derved at næsten enhver Amme maatte føde og pleie 3 ja undertiden 4 som oftest sygelige og urolige Børn, deels ved den Uleilighed de altfor indskrænkede Localer medførte, aldeles ikke var tillokkende. Hvad de givte fattige Koner angaae, som ulovlig paabyrde Stiftel­ sen deres Børn, da behøves der unægtelig alvorlige Foranstaltninger for at faae denne Misbrug hævet. Naar der blev af h. kgl. Maj. allern. bestemt en passende Straf derimod og en Belønning for Angiveren, da vilde den nok for største Deel kunne hindres, uden at man imod Stiftelsens Hensigt behøvede at tvinge dem, som der gjøre Barsel, til at navngive dem, thi da de Fruentimmer, som ligge paa de offentlige Værelser og siden paa Ammestuerne, sees af mange af omtrent samme Classe, vil Faren for at blive kjendt og straffet noksom forhindre de fleste givte Koner, ligesom det hidindtil er skeet, at indsnige sig. — Dog maa jeg underdan. erindre, at denne Sag udfordrer den nøiagtigste Overveielse og at dette efter Commissionens underdan. Formening vil have mindre slemme Følger endnu nogen Tid at taale denne Misbrug end at udgive uden videre anførte Forbud. Fødselsstiftelsen trænger som Skole, hvor mange Fødselshjælpere og Gjordemodre praktisk skal oplæres, til Frequens af Fødende og denne kunde, ved at være altfor stræng i at oplage dem, let komme til at lide, desuden frygter jeg, at de fattige givte Koner ved uden videre at nægtes denne skjøndt ulovlige Tilflugt paa Stiftelsen let kunde blive fristede til at exponere deres Børn paa Gaden til større Skade for Mortaliteten og for Børnenes Liv, især om Vinteren, hvor Understøttelsen som de faae fra Fattigvæsenet, neppe er tilstrækkelig for at betrygge dem mod al Nød. — Jeg udbeder mig Tid lil at overveie denne vigtige Sag med al den Nøiagtighed den udfordrer, og jeg troer at kun efter at have raad- ført mig med Mænd som nøie kjende den fattige Almues Tilstand her i Staden vil jeg kunne foreslaae tienlige Midler for at hæve hiin Mis­ brug uden at handle imod Menneskeligheden og det, som Stadens For- deel byder. Fremdeles tager jeg mig herved den Frihed at foredrage Cancelliet mine underd. Forslag i Henseende til de Forandringer, jeg anseer nød­ vendige for Pleiebørnenes bedre Kaar, naar de gaae over til Opfostrings- stiftelsen og blive af samme udsatte i Byen eller paa Landet. Jeg kan ikke undlade at erindre, at dersom dette vedbliver som nu, da vil alt det som er og bliver gjort for Pleie Stiftelsen efter al Formodning ikkun være lil liden Nytte; da følgelig denne Sag er af yderste Vigtig­ hed og denne Opfostringsstiftelse i Grunden ikkun er en Continualion af Pleie Stiftelsen, saa haaber jeg at h. kgl. Maj. ikke vil ansee disse Forslag for noget, som ligger udenfor min Virkekreds, men tvertimod som en Følge af min Iver i at opfylde de af h. Maj. mig paalagte Pligter. Ifølge heraf vover jeg følgende underdan. Bemærkninger: I. Opfostringsstifteisen slaaer ikke i en saadan Forbindelse med Pleie Stiftelsen, som den efter min underd. Formening burde. — Saa meget Commissionen er overbeviist om, at det ikke alene er nyttigt men endog nødvendigt, at Fødselsstiftelsen, saaledes som den hidindtil