DenKglFødselsOgPlejestiftelse_1800-1849

47

m in Erklæring giver jeg m ig igjen, ved at lade følge Gjenpart, den Frihed at bringe i Erindring i det Haab, at samme ikke maatte synes ufyldest- gjørende. Jeg vidste heller ikke noget al lægge dertil, uden at jeg med Smerte maa erfare, al det kgl. Cancellie synes at tiltroe min sal. Fader saavelsom m ig en misbrugt Ret i Henseende til at fordre for høi B e­ taling at de Læredøttre, der have nydt privat Undervisning i Gjordemoder V idenskaben. Jeg skylder derfor hans Ære saavelsom m in at under­ rette det kgl. Cancellie om, at ihvorvel 80 Rdl. er Maximum, som nogen af os har erholdt af en eller anden, som frivillig har tilstaaet denne Be­ taling, tør jeg dog paa Ære og Samvittighed paastaae, og med mange levende Vidnesbyrd kunde jeg bevise, at det største Antal af dem, som m in sal. Fader har undervist privat, ikke har betalt ham det allerringeste for hans Umage, og mange kuns noget af den accorderede Betaling, der har været fra 80 Rdl. ned til 20 Rdl., ja endog derunder efter Individets Omstændigheder. Naar altsaa en formuende Godsejer eller en heel By i Provindsen, eller selv en eller anden af Middelstanden, dog saare sjel- dent, uden ringeste Indvending tilstaaer 80 Rdl. for at lade oplære eller oplæres i en saa overmaade vigtig Videnskab, kan det vel da ansees saa overdreven Betaling, især da saamange blive oplærte gratis eller for meget ringe Betaling? Lige Fremgangsmaade har jeg fulgt i m in Embedstid, da jeg efter det Oplyste har anseet samme passende med Ret og Billighed. Men dersom een eneste kan frem staae og beviise, at m in sal. Fader eller jeg nogensinde har afvist et dueligt Subject, fordi hun ikke kunde betale den fordrede Sum, da ville jeg skam fuld paa hans og egne Vegne tilslaae, at vi havde forbrudt vores lovlige Ret. Uagtet at det kgl. Cancellie efter disse Omstændigheder uden al T vivl vil holde sig overbeviist om, at Betalingen, som for privat Under­ visning hidtil er fordret eller erlagt, aldeles ikke er uforholdsmæssig til Arbeidets Vigtighed og Vanskelighed, saa det dog mueligen kunde ansees af andre Aarsager beqvemmest, at intet arbitrairt fandt Sted, og jeg idetm indste vilde blive befriet for ugrundet Mistanke om utilladelig V indesyge, naar et ved Lovs Krafl passende Maximum for Betalingen af dem, der begjære privat Undervisning i Gjordemoder Videnskaben, blev bestemt, maa jeg underdan. henstille til det kgl. Cancellies Godtbefin- dende, om Høisamm e skulde finde nogen anden Foranstaltning end for- bem. fornøden. Jeg giver mig blot den Frihed at anmærke, at h. Maje­ stæt ved Rescriptet for Fødselsstiftelsen allern. har fundet den af høisal. D ronningen til P rofessoren bestemte Løn af 400 Rdl. aarlig passende for at oplære 10 å 12 Læredøttre om Aaret, hvilket altsaa i det ringes te udgjør nogle og tredive Rigsdaler for hver, og dog har tilladt, at Undervisningen maa vare et Aar, saa at Arbeidet bliver m indre svært, end naar jeg paa a/2 Aar, som er den sædvanlige Tid ved privat Undervisning, maa bi­ bringe ligesaa maadelige Subjecter den samme Kundskab«. Et Par Aar senere blev Saxtorphs Henstilling om et ændret Princip for Betalingen af de privat Underviste taget til Følge, hvorom nærmere andet Steds, men det synes, at Kancelliet, efter dette umotiverede og mindre heldige Forsøg paa Indblanding i Elevspørgsmaalet, dog følte Trang til at vise sin Myndighed her paa anden Maade, idet der kort efter indførtes den Ordning, at Kancelliet besatte Gratistpladserne i Stiftelsen, saa at Kommissio