DenKglFødselsOgPlejestiftelse_1800-1849

45

slaae Sliftelsen som Accoucheur. Er denne m in Formodning ikke ganske ugrundet eller ubillig, tør jeg ogsaa haabe, at lige stor Fordeel maatte blive mig til Deel som min Formand. Hertil maa jeg endnu anføre, at Leiligheden til ved privat Undervisning at fortjene noget extraordinairt ikke saa otte indtræffer, som man maaskee kunde formode, og jeg aldrig hverken har benyttet mig eller agter at benytte mig af den kgl. T il­ ladelse at undervise for Betaling, til at afholde nogen, hvis Omstændig­ heder ei tillade Udgiv terne, fra at lære Videnskaben, meget mere har jeg tiere Gange underrettet saadanne om den foreskrevne Maade hvorledes de kunde erholde fri Undervisning og Ophold, hvilket heller aldrig af Comm issionen er blevet nægtet nogen, der saaledes har meldt sig, naar det bestem te Antal ikke var fuldt, men at jeg derfor igjen erholder nogen Erstatning af dem, som selv tilbyde sig at betale og have Formue dertil, troer jeg heller ikke vil kunne ansees for ubilligt i Betragtning af det virkelig m øisomm elige Arbeide at oplære som oftest temmelig eenfoldige Subjecter i en saa vigtig V idenskab«. Rentekammeret slog sig dog ikke til Ro hermed; i Januar 1802 mødte det atter frem med en ret mal å propos Underretning til Jordemoderkommissionen, at det kgl. Kancelli delte Kammerets Mening, »at ligesom Lærlinge i Gjordemodervidenskaben, der fra Proprietairerne indsendtes til den kgl. Fødselsstiftelse, skulde mod Betaling for deres Ophold aldeles have Undervisning frit, saaledes skulde dette ogsaa gjælde for Lærlingene fra de kgl. Godser.« — Som rimeligt var, studsede man i Kommissionen over denne »over­ flødige Anmeldelse«, Rentekammeret vilde jo aabenbart, som Bendz bemærkede, nu ikke honorere sit tidligere gjorte Tilbud om Betaling, og Saxtorph henstillede, om ikke blot Sagen kunde henlægges. Man foretrak dog at give Svar, der da lød paa, at Kommissionen ganske delle Kancelliets og Rentekammerets An­ skuelse 0111 fri Undervisning, vel at mærke, naar saadan var for­ langt, men bad atter erindret Rentekammerets ubetingede Tilbud i Skrivelsen 31/5 1800 0111 Betaling for Kirsten Jensdatters Under­ visning, hvilken Person jo var den, der havde givet Anledning til hele den med Kancelliet førte Korrespondance. Hvor forlegen man var paa de høje Steder for at finde An­ ledning til paany at rippe op i Sagen, viste en ny Henvendelse i November s. A. (1802) fra Kancelliet til Kommissionen, tilmed for en paa egen Regning oplært Persons Vegne: »Da en Gjordemoder i Borris Sogn under R ingkjøbing Amt har i en til Cancelliet indkomm et Ansøgning anholdt om at erstattes de Omkost­ ninger, som Oplærelse i Gjordemoder V idenskaben her paa Fødselsstif teisen i Aaret 1798 m. 111 . har kostet hende, hvoriblandt hun har anført 80 Rdl. lil afg. Etatsraad Saxtorph for den hende givne Undervisning, saa skulde man i den Anledning herved tjenstl. udbede sig af den kgl. Gjordemoder Comm ission Underretning om, efter hvilke Regler der