DenKglFødselsOgPlejestiftelse_1800-1849

43

mærkede uden for al Egennytte udviste Hjælpsomhed bekendtgøres i offentlige Blade. Man tiltraadte det sidste efter Saxtorphs Op­ fordring, og i Adresseavisen for 22. Maj indrykkedes: »Komm issionen for den kgl. Fødsels- og Pleiestiftelse anseer det for en behagelig Pligt herved offentlig paa de den betroede Stifteisers Vegne at aflægge dens Taksigelse til Dhrr. Assessor Horn og Lærer i Gym- nastiken Nachtigall for den ædle Velvillie og uegennyttige Redebonhed, hvorm ed De under Byens befrygtede Bombardement overlod Deres Huus- leilighed tit bem. Stifteisers Brug uden derfor at ville modtage det Dem a f K omm issionen til nogen Skadesløsholdelse siden efter Tilbudne«. Under det for Staden langt voldsommere Bombardement 1807 ses Fødselsstiftelsen ikke at have været rømmet, men blev ogsaa da delvis benyttet til Lazaret; i en ikke underskrevet Beretning om Stiftelsen (vistnok fra Tiden omkring 1830) hedder det nemlig, >at den leed noget paa sine Tage og fik en ny brolagt Gaard meget beskadiget, men ingen af Stiftelsens Personale kom tilskade. Da var Fødselsstiftelsens Værelser i Nr. 143 ud til Gaden35) Lazaret for Livjægerne«. — Indirekte led Stiftelsen vel ved Landsulykken, forsaavidt 6 af dens Pantedebitorer fik deres Ejendomme ødelagte. Som tidligere anført stod det Professoren ved Stiftelsen frit for at give privat Undervisning for Betaling, naar det forlangtes. Re­ skriptet 1787 havde ikke fastsat Honoraret, der blev en privat Sag mellem Læreren og Vedkommende, der ønskede Eleven oplært. Det Maksimum, Matth. Saxtorph havde forlangt, og som uden Vægring var blevet ham tilstaaet fra Godsejere eller Rentekam­ meret, var 80 Rdl., og, som rimeligt var, fulgte Sønnen Faderens Eksempel. Paa højere Steder har man nu maaske ment at kunne slaa af paa de Hensyn, der saa naturligt skyldtes den gamle Etats- raad, thi kort efter dennes Død begyndte Kancelliet paa ret nær- gaaende og smaalig Maade overfor hans Efterfølger at blande sig i dette Betalingsspørgsmaal. Sagens Anledning var denne. I Ok­ tober 1800 havde Rentekammeret tilskrevet J. S. Saxtorph, om han for Betaling vilde undervise en Bondekone fra Jægerspris Gods og tillige spurgt, om han vilde gøre det billigere end tilforn, da Kollegiet mente, at det forhen givne Salær, 80 Rdl., var for højt. Saxtorphs Svar lød kort paa, at han mente at burde have samme Sallarium som hans sal. Fader og hørte siden intet videre derom, men kort før Matth. Saxtorphs Død var efter Rentekammerets Begæring og med Kommissionens Tilladelse en Kone fra Falster,

35) De »herskabelige« Værelser altsaa.