DenKglFødselsOgPlejestiftelse_1800-1849

42

raa. Da Kancelliel havde faaet Meddelelse herom, tilskrev det (1. April) Kommissionen: »Da Cancelliet er underrettet om, at den kgl. F ød selsstiftelse indtil videre er henflyttet i Aabenraa, saa skulde man tjenstl. herved anmode Comm issionen for bem. Stiftelse at ville foranstalte, al de derved ledig bievne Værelser blive anvendte til at modtage blesserede Officierer, ifald nogen Træfning under nærværende Omstændigheder skulde forefalde, og har man derom underrettet D irectionen for Frederiks Hospital for ogsaa fra sin Side at bidrage til den Sags Fremme«. Fødselsstiftelsen blev da altsaa benyttet som Lazaret, men det har næppe været af lang Varighed eller efter stor Maalestok, thi den Regning, Oldfruen Md. Lund 29. April indsendte »for at have forfleget her paa Stiftelsen indlagde qvæstede Officierer«, beløb sig kun til 31 Rdl. 5 Mark, og allerede først i Maj sendtes de tvende Patrioter en Takskrivelse for den Velvillie, hvormed de var kom­ met Stiftelsen til Hjælp. Samtidig meldtes dem, at man havde be­ ordret Inspektøren at udbetale Nachligall 50 Rdl. »ikke som nogen Betaling, siden De nægtede at ville modtage saadan, men blot som et lille Beviis paa vor Erkjendtlighed«, og paa lignende Maade 25 Rdl. til Horn, hvad dog mødtes med Afslag fra begge Sider, idet Nachtigall svarede: »Paa hans Velbyrdighed Hr. Prof. Saxtorphs Anmodning al overlade m in Iluusleilighed li] Fødselsstiftelsen, saalænge de nuværende U rolig­ heder vedvarede, var mit Svar, om jeg m indes ret, dette: at jeg, saalænge jeg selv ikke gjorde Brug af m ine Værelser, med Fornøielse overlod dem til Stiftelsens Afbenyttelse, men fra det Øieblik, at m ine Forretninger atter gjorde mig samme nødvendige, udbad jeg m ig Skadesløsholdelse, om Stif­ telsen mueligen endnu ikke kunde forlade dem. Dette sidste T ilfæ lde ind ­ traf ikke. Komm issionen vilde derfor behag, undskylde, at jeg ikke m od ­ tager bem. 50 Rdl., men antager den ærede Komm issions Opmærksomhed mod mig som Erindring, og Bevidstheden, efter Evne, gjerne i et saa vig­ tigt Øieblik at have villet yde m in Skærv til det Offentlige, som al den Fyldestgjøretse jeg ønsker og attraaer«. Assessor Horns Svar lød: »Da jeg, i hiine Rædselsdage, overlod F ødselsstiftelsen nogle Værelser til dens Brug, var den Attraae at være m ine lidende Medmennesker til nogen T jeneste m in eeneste Bevæggrund. Comm issionen vilde derfor behag, tilkjendegives, at jeg ikke modtager den m ig tilbudte Pengesum . — Men Comm issionens sm igrende Biefald, hvorm ed den har beæret mig, vil blive m ig en opmuntrende Erindring om stedse at bidrage m it til det al- meene Vel«. I Deliberationen over disse Svar mente Almer, at Kommis­ sionen maatte underrette Kancelliet om det Passerede, om de To ikke paa anden Maade skulde hædres, eller i det mindste deres ud