DenKglFødselsOgPlejestiftelse_1800-1849

41

jeg ei unddrage m ig for at anbefale hans Begjæring og indstille ham til Comm issionens gunstigste Bifald.« Den 29. August 1801 udnævntes Scheel da til Underakkou­ cheur, et Par Maaneder altsaa efter at han havde tiltraadte Reserve- lægeposten ved Plejestiftelsen. Det blev i overvejende Grad inden­ for det sidstnævnte Omraade, at hans Virksomhed og Interesse gav sig Udslag under en lOaarig Tjeneste, medens Stillingen som Underakkoucheur ikke i tilsvarende Grad synes at have ansporet ham til reformatoriske Forslag af den ene eller anden Art, som den da heller ikke videnskabeligt set, i Betragtning af Scheels store literære Produktion paa andre Omraader34), satte særlig iøjnefal­ dende Mærker. Utvivlsomt var Scheel en værdifuld Akkvisition for Stifteiserne, ikke blot paa Grund af hans personlige Egenskaber men ogsaa gennem den forholdsvis fremskudte sociale Position, han ret snart kom til at indtage. I Novemb. 1801 blev han Hof- medikus, i Marts det følgende Aar Stadsfysikus (efter Mangor), til­ lige Medlem af Direktionen for Københavns Fattigvæsen og af Jordemoderkommissionen ((han mødte første Gang ved Eksamen i April 1802), endelig talte Sundhedskollegiet ham fra 13. Maj 1803 blandt sine første Medlemmer. Af størst Betydning for hans Stilling indenfor Fødselsstiftelsen blev imidlertid hans Indtræden (1804) i dennes Direktion, hvorom nærmere senere. Aaret 1801 kendetegnedes ved en Begivenhed, der kunde have haft skæbnesvangre Følger for Fødselsstiftelsen og for første Gang i dens Historie nødte til et Skridt, der senere i Aarenes Løb, af anden Grund, skulde gentages, Bygningens midlertidige Rømning. Den 25. Marts skrev Kancelliet til Kommissionen: »Da det i T ilfæ lde at Staden under nærværende Omstændigheder skulde vorde udsat for en Bombardement, er nødvendigt at udfinde et sikkrere Sted for de Fruentimmer, som indkomme paa den kong. Fødselsstiftelse for at gjøre Barsel, saa skulde man herved tjenstlig anmode Comm issionen for fornævnte Stiftelse at tage denne Sag i Over- veielse og overlader man til samme at bemyndige Prof. Saxtorph, som dertil er villig, at foranstalte det i saa Fald fornødne«. Det Arrangement, der blev truffet, faldt ud til, at man lejede Husrum i to private Ejendomme, hos Assessor Horn paa Kultorvet nogle Værelser og Gymnastiklærer Nachtigalls Lejlighed i Aaben­

34)

Hvad jeg nærmere har fremstillet i »Festskrift til Prof. Jul. Petersens

70 Aars Fødselsdag«, Kbhvn. 1910.

Made with