DenKglFødselsOgPlejestiftelse_1800-1849

33

for at mulig Guldbrand eller Aaskow vilde se det, »at man dog en Gang kunde komme ud af de ubehagelige Smittehistorier, som saa ofte sendes lil Gommissionens Erklæring«. Saa sikker i sin Sag var han ganske vist ikke i det næste, kort efter atter fra Herholdt, meldte Tilfælde, hvor baade Ma­ trosen og Konen var blevne smittede af et Plejebarn. Da der kræ­ vedes Understøttelse, gik Sagen til Kancelliet, og den Erklæring, Saxtorph maatte afgive, røbede vel nok, at man fra Fødselsstiftel­ sens Side tog sig Ansvaret med disse Børn lovlig let: »Det er beklageligt, at det saa ofte som nu tredie Gang skal indtræffe for D ivisions Chirurg Herholdt at observere den veneriske Smitte udbrede sig fra sunde og friske Børn til Pleiemødre, som modtage dem. Barnet har i delte T ilfæ lde efter Md. Bergs og Langes Erklæring været forud 11 Uger i Stiftelsen uden m indste Tegn til nogen Sygdom og er efter sæd­ vanlig Brug forevist Plejemoderen nøgen, for at hun selv ved Modtagelsen kunde se, at Barnet aldeles intet feilede. Konen derimod, som modtog Barnet, har forhen havt 3 Børn fra Stiftelsen, hvilke alle efter 7— 8 Uger ere bortdøde hos hende og ved Afleveringen for al begraves befunden saa ilde pleiede, at Md. Berg var i T vivl om at betro hende delte Barn. Im id­ lertid da det ikke kan nægtes, at Smitte jo kan yttre sig lang Tid efter Fødslen, saa kunde det tænkes, at det medbragte Smil len uden at have Tegn paa Sygdomm en, da det forlod Stiftelsen. Saa muligt dette er, saa m istænkeligt er det m ig dog i dette Tilfælde, og Muligheden kunde jo og­ saa være at Pleiem oderen havde anstukket Barnet. Men som dette Tilfælde med disse Børn oftere tør forekomme, har jeg endnu for mere Visheds Skyld ladet een af Candidaterne paa Fødselsstiftelsen været tilstede ved hvert Barns Udsættelse for at visitere det, førend det afleveres, og paa­ tegne Barnets T ilstand paa Sedlen«. Han endte med at indstille, om ikke Assessor Lunding kunde bemyndiges til at tilkendegive Plejeforældrene, at de herefter ingen Godtgørelse kunde vente, ifald Barnet med Udslæt eller ve­ nerisk Sygdom blev beladt efter Modtagelsen, med mindre Pleje­ forældrene kunde forevise troværdig Attest for, at ingen af dem var befængt med den Sygdom. »Dette Middel kunde maaske nogenlunde betrygge D irectionen for P leie Stiftelsen og afholde dem, som ey vidste sig sikkre, fra at lage mod disse Børn. Men fuldkomm en Sikkerhed kunde det ikke give, da Pleie- foræ ldrene endog i den Tid Barnet var hos dem, kunde andetsteds fra er­ holde den veneriske Smitte«. Forsaavidt altsaa de i Byen ad interim udsatte Børn ikke ved­ kom Fødselsstiftelsen, men af denne betragtedes som ene hørende under Opfostringsstiftelsens Ressort, var Kontrollen med dem vist­ nok højst mangelfuld, idet den var overladt et dertil lønnet Bud, der ved sine Besøg i Plejehjemmene skulde erkyndige sig om Bør- 3