DenKglFødselsOgPlejestiftelse_1800-1849

32

Form odning er, og om muligt betage disse Præstens givne Indtryk deres Kraft eller Indflydelse paa Folkes Omdømme i denne betydelige Sag«. Hvilke Skridt Kommissionen enedes om at tage i den Anled­ ning, lader sig ikke paavise, men hvis den ovennævnte redaktio­ nelle Bemærkning staar til Troende, at der for Landbefolkningens Vedkommende første Gang officielt rørtes ved Sagen gennem Præ­ sten Langs Artikel, var Ulykker af den Art, fra Plejebørn udsatte her i Staden, saavist allerede Aar forud kommet til Kommissio­ nens Kundskab gennem Meldinger fra Lunding, der tydelig nok talte om hans fortvivlede Stilling i den Henseende. Nogle Eks­ empler skal vise dette. I Marts 1793 søgte en Vægter, hvis Kone »var blevet anstuk- ken af et Barn fra Fødselsstiftelsen«, om Pengeunderstøttelse. Lunding, der havde ladet Regimentskirurg Fenger lilse Konen, vilde lægge Udgiften over paa Fødselsstiftelsen, hvad Kommissio­ nen protesterede mod, henvisende til, at, naar i den sal. Konfe- rentsraad Lundings Tid Bønderkoner paa Landet, der var blevne smittede, havde faaet Understøttelse fra Hittebørnskassen, maatte det samme jo gælde her. Paa lignende Maade i 1794, da en Konstabels Kone, der ogsaa havde givet det syge Barn Die, blev smittet. Saxtorphs Erklæring, der indhentedes fra Kancelliet, gik ud paa, at man altid lod Plejeforældrene se Børnene for at for­ visses om,at de var friske og sunde (!), men naturligvis kunde Sygdommen vise sig senere, og her havde Konen Attest fra Ilcr- holdt, at hun var rask forud, før der kom Ulcerationer paa Vor­ ten, saa der var ingen Tvivl, hvorefter Kanceelliet meldte til Lun­ ding, at hun kunde faa en Gave af 10 Rdl.! Det synes, som om ,T. D. Herholdt, i sin Egenskab af Divi- sionskirurg ved Søværnet (1792—1819) paafaldende hyppigt blandt dette Klientel traf paa syfilitiske Plejebørn, der var mod­ tagne fra Fødselsstiftelsen, saa at M. Saxtorph endog ytrede Tvivl om hans Diagnosers Paalidelighed- I August 1795 meldtes ham saaledes fra Lunding, at en Matroskone havde modtaget et Barn med smitsom Sygdom, at Herholdt, der attesterede Konens Sund­ hed, forbød hende at beholde det, og det maatte derfor modtages paa Plejestiftelsen. Saxtorph skrev i den Anledning til Kommis­ sionen, at han havde taget imod Barnet, der ikke viste mindste Tegn til venerisk Sygdom, men for Sikkerheds Skyld lod han det bringe til Prof. Winslow og Kirurgus Jacobsen paa Alm. Hospi­ tal, der heller ikke fandt det venerisk, dog havde han efter Asses­ sor Lundings Anmodning igen taget Barnet ind paa Plejestiftelsen,