DenKglFødselsOgPlejestiftelse_1800-1849

28

mægtig og altsaa fik Hvervet ved Udsættelse paa Landet at skulle lette den ny Fødselsstiftelse og den dertil fra 1789 knyttede Pleje­ stiftelse for det ogsaa her snart overvældende Antal forladte Børn. Opgaven var ikke let, og den bristende Evne til at løse den beredte ham da ogsaa snart Bryderi og Opposition fra Fødselsstiftelsens Side, der, naar Børnene havde forladt dens Enemærker, følte sig løst fra enhver Forpligtelse til deres Underhold, idet Udgifterne i Plejestiftelsen »til Ammemælk og Føde« tilfaldt Hittebørnskas- sen. I Tiden forud, mens man var i Frederiks Hospital, havde Afsætningen til Landboerne gaaet ret glat fra Haanden, et Par Gange om Ugen kom Bønderne ind for at modtage Børnene, hvis Tal sjældent var større end 8—10 ugentlig, i spædeste Alder alt­ saa, hvad i Vinterens Hjerte jo kunde være ret prekært, og dette nævnes da ogsaa som et af de Momenter, der bidrog til, at en Plejestiftelse maatte indrettes, hvor Børnene en Tid kunde op­ holde sig, naar de forlod Fødselsstiftelsen. I flere Henseender forandredes imidlertid efter Indflytningen i. den ny Stiftelse Udsigterne for Plejebørnenes Anbringelse til det Værre, dels ved det stigende Tal af disse, dels ved en kendelig tiltagende Utyst hos Landboerne til at modtage dem; Tiderne og Kaarene blandt Bønderne var ved Udparcellering og Udskiftning blevet bedre, og Trangen hos disse til den Ekstraindtægt, et Pleje­ barn skaffede, derfor mindre. Alt inden Plejestiftelsen blev taget i Brug, havde Overfyldningen indenfor selve Fødselsstiftelsen væ­ ret følelig. Overfor Md. Ørsløws Fordring (i Jan. 1789) at der maatte antages 1 Amme til hver tvende Børn »som alt det, en Amme vedbørlig kunde besørge«, havde Lunding maattet give efter, men til sin Besværing over, at der nu var 50—70 Børn og et for­ holdsvist Antal Ammer at underholde (der ugentlig hver kostede 24 Skilling til Md. Lund og 32 Skilling i Ammeløn), føjede han den Henstilling, »om ikke Barnemodrene efter Omstændighederne og en naturlig Billighed kunde i nogen Tid være deres egne Børns Ammer«. Hertil erklærede Md. Ørsløw, at da der næppe var Plads for de Fødende, blev det umuligt at holde dem længere i Stiftel­ sen »end som de behøvede til deres Restitution«, og Matth. Sax­ torph, der tiltraadte sin Jordemoders Erklæring, henpegede i sit Svar paa en yderligere Grund til Overfyldningen: »al Præsterne efter Samvittighed ey tør meddele Bønderne Attest, siden Børnene heel maadelig behandles paa Landet«. De svageste af de spæde Børn i Fødselsstiftelsen døde i stort Tal, da de ikke kunde faa tilstrækkelig Die og ikke taalte »at underholdes med Spise alene«,