DenKglFødselsOgPlejestiftelse_1800-1849

26

fra visse Sider set maaske de mest byrdefulde. Først altsaa Til­ synet med de herværende Ammer og Børn og dernæst, i hans Egenskab af Stadsakkoucheur, Forpligtelsen til, som det hed i Instruksen 6/.s 1771 for denne, »at varelage Udleveringen af nye- fødte Børn til Bønderne efter den af Os d. 7. Decemb. 1770 opret­ tede Opfostfingsstiftelse«. Anbringelsen af disse til det Offent­ liges Omsorg overladte Børn blev Fødselsstiftelsens Akilleshæl, en Byrde, der voldte Besvær og Fortrædeligheder i voksende Maale- stok, som Aarene gik, og gjorde sig gældende i saa godt som hele Sylv. Saxtorphs lange Embedstid. Der kunde derfor i Betragtning af den Rolle, dette Spørgsmaal spillede i Stiftelsens tidlige Histo­ rie, være Anledning til her i korte Rids at tegne Hovedtrækkene i Oprindelsen til og Udviklingen af dette Onde. Holdt man sig blot til Reskriptet af 1787 som Udtryk for Fød­ selsstiftelsens Fundats, vilde det ikke falde i Øje, hvilken Fare, der truede fra denne Kant, de forladte Børn, thi hverken Mødrenes Ret til Hemmeligholdelse af Fødslen, ej heller den dem givne Ind­ rømmelse, hvis de ikke selv formaaede at sørge for Børnene, da at overlade disse til Stiftelsen, er nævnt i Reskriptet, fordi — som det maa formodes — disse to Grundbestemmelser var hjemlede ved det fordums Reskr. 13/s 175027), der oprettede det fri Jorde- moderlius i Gotersgade og Hittebørnsanstalten paa Kristians- havn for 24 Børn, og derfor urokket blev staaende, saa vel da Fød­ selsstiftelsen indrettedes i Frederiks Hospital, som da den flyttede ind i sit eget Hus28). Alt fra første Færd, da Børnene fødtes under Inger Pedersens Auspicier, blev deres voksende Tal en trykkende Byrde for Fattigvæsenet, overfor hvilken de oprindelig aarlig be­ villigede 750 Rdl., saalidt som den 3 Aar senere fordoblede Sum, ikke forslog, saa at Fattigvæsenets Gæld henimod 1761 var vokset 2T) »To gode bekjendte Jordemødre antages til at betjene dem, som enten af Undseelse ei ville have deres Besvangrelse bekjendt eller af Uformuenhed ingen Hjælp vide sig, naar de gjøre Barsel, da saadanne i Forvejen maa have Frihed til hemmelig at raadføre sig med disse Jordemødre, der ere pligtige til, naar de have en saadan Barselqvinde, der ei vil være bekjendt, at bringe det nyføedte Barn, saafremt Barnemoderen det ellers begjærer, paa Konventhuset .. .« 28) Herom udtalte for Eks. Bendz sig senere (1822) saaledes: »Det ansees ikke til nogen Tid tydelig at have lagt i Stiftelsens Plan, at de Fødende, som laae frit eller til ringeste Betaling, skulde ubetinget kunne efterlade deres Børn paa samme, men kun dem der betalte det bestemte Alimentationsbidrag. At det imidlertid er skeet, formodes at være blevet ved, at det først er tilladt Enkelte og siden alle. Den oprindelige Bestemmelse herom er Beskr. af 2S/3 1787, og anden udtrykkelig Bestemmelse haves ikke«.