DenKglFødselsOgPlejestiftelse_1800-1849

14

»Hans Begjæring om et 8 Rdl. Værelse har han indgivet under Forudsæ tning af, at hun ei kunde faae et Dameværelse. Kort derefter tog Fru R. i Øiesyn 8 Rdl. Værelset, som hun i og for sig syntes ret godt om, men da hun erfarede, at en A ccoucheurstue o£ en Stue for andre Fødende, var saa nær hende, at hun ei kunde undgaae disses Skrig under Fødslen, blev hun bange for at indlægge sig der. Derpaa blev talt til m ig paa 2den og 3die Ilaand, om det ikke var muligt at faae i Stedet et af Dameværelserne, hvortil jeg svarede, at det kom an paa et Forsøg, men i saa Fald maatte det ansøges paa Grund af, at Majoren, som værende paa Feltfod, betragtede sig som udenbys. Nu har Majoren talt med Etats- raad Gulbrand om dette Ønske og Etatsraaden har anbefalet dets Op­ fyldelse«. Malling holdt paa at samtykke, det var jo tvivlsomt, om en Officier paa Feltfod var inden- eller udenbys Mand, og Dameværel­ serne havde endnu ikke, saavidt han vidste, faaet den Indretning, som besluttedes, da tillige bestemtes, at de kun maatte være for udenbys. Guldbrand var altsaa af samme Mening, men Almer, Winslow, Saxtorph og Sciheel stemte imod; den sidste bemærkede, at den Undtagelse, Majoren forlangte, kunde drage Følger efter sig, som vilde tilintetgøre Direktionens Beslutning med Hensyn til Dameværelserne, og, naar andre Fruer forlangte en lignende Favør, »udsætte Stiftelsens Foresatte for Uleilighed«. Andragendet blev altsaa afslaaet, men allerede næste Aar kom Spørgsmaalet paany frem, og da maatte Saxtorph bøje sig. Den 9. April 1810 skrev nemlig Kammerfrøken v. d. Maase til Malling, at Dronningen bad ham opfylde hendes Ønske, at Kammer- junkerinde Trepka, der tidligere havde været saa tilfreds med at føde paa Stiftelsen, nu atter maatte faa Plads der, idet hendes Mand havde forebragt Dronningen dette Ønske, da de i deres Lej­ lighed ikke var indrettet paa Sligt. Malling udbad sig Saxtorphs Mening, og denne svarede: »Ifølge Hr. Conferentsraadens Anmodning til Inspecteur Bendz om at begjære min Mening angaaende Kammerfrøken v. d. Maases Brev betref- fende Kammerjunkerinde Trepkas Ønske giver jeg m ig herved den Frihed at melde, at der Tid efter anden har meldt sig 7 Koner deels her af Sta­ den, deels fra Landet, der ønske at indlægge sig for B etaling af 9 Rdl. 2 M. ugenl., og at deraf endnu ingen er kommen, men kan ventes hver Dag. Det er Hr. Conferentsraaden ogsaa bekjendt, at der ikkuns er 2de Væ­ relser bestem te til saadanne Koner; delte var Aarsagen, hvorfor jeg underrettede Hr. Kammerjunker Trepka om, at vi ei saae os i Stand til at love at modtage hans Frue, hvis Forløsn ing ventes i denne Tid; jeg viste ham ogsaa de 7 Ansøgninger, der allerede vare indkommen, og sagde ham , at det endogsaa ikke kunde loves ham , at vi kunde modtage hans Kone paa et af de Værelser, der egentlig ere bestem te for Ugifte, men som vi i Nødstilfæ lde maa benytte til Gifte, naar de ikke af førstnævnte enten a lle­ rede ere besatte eller bestilte; om disse sidste Værelser yttrede han dog,