DenKglFødselsOgPlejestiftelse_1800-1849

13

et vist Antal fattige skikkelige .Borgerkoner, maatte betjene sig af Stiftelsen, men ikkuns udenbyes gifte Koner er der talt om i Rescriptet; naar altsaa D irectionen har tilladt Koner her af Staden af alle Stænder for Betaling at barsle i Stiftelsen, saa har det sikkerlig blot været for at tjene dem, der ikke havde saadanne fornødne Beqvemmeligheder hjemme, som D irectionen havde anskaffet i Stiftelsen, og som derfor maatte finde sig vel derved, men ikke for at lokke Barselkoner til Stiftelsen, der ikke finde Beqvemmelighederne saa gode som deres egne«. Scheel tiltraadte Saxtorphs Betænkeligheder og ønskede Sa­ gen taget til fornyet Overvejelse, under hvilken Malling voterede: »Jeg har aldrig anseet de fornemme Værelser å 15 Rdl. til Gavn for Hospitalet og ønskede dem meget gjerne afskallede eller rettere forvandlede til Hospital for m indre Formuende og Fornemme, men saalænge de ere det, de ere, og saalænge den for længe siden begyndte Praxis vedvarer at antage ogsaa her fra Byen hvem som melder sig, troer jeg, at man (at sige saavidt disse 2de Værelser angaaer) gjerne kan tilstaae dem at medtage egne Sengklæder og derved gjøre Vedkom ­ mende det desto behageligere der at ligge. D isse 2de Værelser have dog ogsaa i andre Henseender noget forskjelligt fra Hospitalsværelser. Im idlertid staaer det til os, naar vi vilde, at sætte den Regel i Kraft, at Hospitalet ikke er for andre gifte Koner end fattige, og da ophører den Qvæstion af sig selv, fra den Tid af, naar Reglen er sat i Kraft«. De andre Herrer tiltraadte da, ogsaa Saxtorph, men med Protest: sDa P luraliteten endnu, efter Sagens igjentagne Circulation, er for at Fru B iilow s Begjæring tilstaaes, saa nødes jeg til, skjøndt ugjerne, fordi jeg holder mig overbeviist om Skadeligheden deraf for Stiftelsen og in specie for mig, der nærmest har T ilsyn med de Syges Sikkerhed for Smitte, at tiltræde Pluralitetens Mening«. Vel sagtens som Følge af denne Sag sattes Spørgsmaalet, hvorvidt disse Værelser efter Stiftelsens Øjemed var hensigtsmæs­ sige og nødvendige, eller burde afskaffes, under Debat i et l)i- rektionsmøde i Seplemb. s. A., hvor der faldt den Resolution, at man i Stiftelsens bedste Værelser og mod højest Betaling kun skulde modtage udenbys Fødende. Den store Sal kunde da blive Direktionens Forsamlingsværelse, Kabinettet indenfor samme Ar­ kiv, og det andet Kabinet ved Siden af Salen, hvortil var særskilt Indgang, blive Værelse alene for udenbys Højstbetalende. Iværksættelsen af denne Ordning maa imidlertid være trukket i Langdrag, hvad et Par senere Andragender om Værelsernes Be­ nyttelse tyder paa. I Juni 1809 meldte saaledes Bendz for Di­ rektionen, at Major Rømeling af norske Livregiment ønskede at faa et af de 8 Rdl. Værelser til hans Kones forestaaende Barsel­ seng: