DenKglFødselsOgPlejestiftelse_1800-1849

12

Stiftelsen blev imidlertid 3 Aar senere end mere aktuelt. I Juli 1808 skrev Generaladjudant Biilow til Direktionen med Begæring om, at hans Kone, der ventede sig i Barselseng sidst i September, maatte erholde et af Værelserne til 15 Rdl. ugenll., men tilføjede som sit og hendes Ønske, at det maatte tillades hende at medtage sin egen Seng, thi uden denne Tilladelse maatte hun renoncere paa at indlægge sig i Stiftelsen. Bendz fremlagde Skrivelsen med Tilføjende: »Aarsagen hvorfor hun forud vil vide dette, er fordi hun helst vil have det Værelse, hvori Fru H ill døde, men frygter for at ligge paa de a f hende havte Sengklæder. Det er hidtil ikke tilladt nogen at medbringe deres egne Sengklæder: 1) for ikke at tillade Een hvad der ei kan tillades Alle; 2) fordi det vilde være haanende for Stiftelsen, om det skulde ansees fornødent at medbringe egne Sengklæder; 3) for ikke at foranledige et for Stiftelsen ufordelagtigt Rygte, at Fødende vare udsatte for Smitte af Stiftelsens Sengklæder, hvad let vilde finde Sled, naar det hørtes, at Fru B iilow havde indbragt sine egne Sengklæder for ikke at sm ittes ved de af Stiftelsens, hvorpaa Fru H ill døde; 4) og for ikke at give Leilighed til at forbytte eller bortføre Stiftelsens Ting etc. — Foruden at Fru B iilow kunde faae Klæder til den anden Seng, i hvilken Fru H ill ei laa, har adskillige lagt paa Klæderne efter Fru Hill, som friske have forladt Stiftelsen. Im idlertid skal jeg ikke nægte, at da Fru B. attraaer at ligge paa Stiftelsen, er det for hende en Ube­ hagelighed (ifald hun har en uovervindelig F rygt for at ligge paa Stif­ telsens Sengklæder) at hun ei kan medtage sine egne«. Ved Voteringen holdt Malling paa Samtykke, han vilde ogsaa i nok saa godt et Hospital foretrække sin egen Seng, hvilken Mening tiltraadtes af Guldbrand, Almer og Winslow14), men Sax­ torph protesterede: »Da Pluraliteten er for, at Fru B iilow s Begjæring kan tilstaaes, kan jeg naturligviis ikke vente, at m it Votum dissentiens nytter til noget, dog tillader jeg m ig at yttre, at de af Inspecteuren frem satte Grunde imod Begj æringen synes m ig saa vigtige for Stiftelsens Tarv og gode Rygte, at jeg kun tvungen af Nødvendighed anseer det for m in Pligt at tiltræde P luralitetens Mening og vil ønske, at denne Begjærings Til- staaelse ikke maa drage tleere af anden Sort efter sig fra gifte Koner, der, naar de først begynde at ansee Stiftelsen som et andet Huus til Leye og ikke som et Hospital, der egentlig kuns er oprettet for hemm elig Fødende, let kunde falde paa at forlange det, som Stiftelsen, efter m it Begreb om en Stiftelses Indretning, ligesaalidt som oven- staaende Forlangende burde tilstaae, og som man dog ikke vilde kunne afslaae, naar man først en Gang har antaget som Princip, at gifte Koner maae have Lov til at indbringe i Stiftelsen, hvad enhver især maatte regne til sin Beqvemmelighed. H øysalig Stifterinden har ingen Steds yttret sin V illie derhen, at gifte Koner lier af Staden, undtagen

14) Indtr. i Direktionen 1804.