DenKglFødselsOgPlejestiftelse_1800-1849

9

Den Arv, Joh. Sylv. Saxtorph overtog efter Faderen, stillede ham jo Opgaver til flere Sider, som Akkoucheur ved Fødselsstif­ telsen, som Lærer for Studerende og Læredøtre, som Læge for Plejestiftelsen, og det kunde da falde naturligt at gøre lidt nær­ mere Rede for disse forskellige Objekter for hans Virksomhed. Hvad da først angaar Klientelet, som søgte til Stiftelsen, var dette efter Indflytningen i den ny Anstalt adskilligt mere uens­ artet end under de tidligere Forhold i Frederiks Hospital, hvor langt Hovedparten udgjordes af de fritliggende, fattige Ugifte. Reskriptet af 23/3 1787 fastsatte jo Tallet paa Fødende, der skulde kunne rummes i Stiftelsen, til 50, hvoriblandt, overensstemmende med Gavebrevet af 29/i 1785, »fornemmelig maatte være 10 sær­ deles fattige og skikkelige Borgerkoner«, der skulde plejes, »indtil de med Fostrene, hvilke de stedse maatte medtage, kunde uden Fare igjen gaae ud«. Af disse 50 Personer skulde de 30, deriblandt bem. 10 Borgerkoner ikke betale noget8), de øvrige 20 derimod, »vel og flere efter mødende Omstændigheder, naar Rummet tillod deres Modtagelse«, skulde i Forhold til de Kamre og den Pleje- maade, de maatte vælge, erlægge Betaling, i hvilken Henseende Kommissionen havde inddelt dem i 4 Klasser, eftersom der be­ taltes 12, 8, 6 og 3 Rdl. om Ugen, alt i Forhold til Værelserne og Plejen. Herved formentes, at en Del af den Bekostning, som de 10 fattige Borgerkoner vilde volde Stiftelsen, kunde indbringes, naar det samtidig strængt blev forbudt Jordemødrene i Byen9), som hidtil, at modtage ugifte frugtsommelige Fruentimmer, med den Indskrænkning dog, at naar hændelsesvis i Stiftelsen ikke var Plads, Jordemødrene da skulde melde sig her og faa Tilladelse, hvorfor til Stiftelsens Kasse burde erlægges en Gave af 2—4 Rdl. for hvert Fruentimmer, de saaledes fik Lov i deres Hjem at betjene. Endelig var i Gavebrevets 2den Post »nogle af de bedste Væ­ relser udseete for andre skikkelige Koner af alle Stænder, fornem­ melig saadanne, som formedelst Legems Skrøbelighed eller Frygt for deres Tilstand komme andetstedsfra for at finde den behøven­ de Bistand ved de kongelige Fødselshjælpere«, hvorfor de ikkun skulde erlægge en frivillig Gave til Stiftelsens Fattigbøsse, »men for deres Forflegning maatte betales efter Personernes og Tidernes 8) Saalidt som de ved Classens 1793 stiftede Legat tilkomne 5 »elendige Barnemodre«. 9) Hvorom Kancell.s Promemoria af 31/3 1787 blev oplæst i Jordemoder- kommissionens Møde 20/4 s- A-