DenKglFødselsOgPlejestiftelse_1800-1849

185 sigten med Omflytning ikke burde saaledes af ham miskjendes, fordi Udfaldet ei altid svarede til Hensigten. Alt som Antallet af Pleiebørnene her i Staden betydeligere forøgedes, blev det mere og mere uover­ kommeligt for Buddet at eftersee alle Pleieforældrene i et længere Tids­ rum, og Følgen var, at Directionen ei paa den Maade opnaaede sit Maal. Endeligen føiedes den nu bestaaende Indretning til med Bør­ nenes Udsættelse her i Staden, hvilken i Princip neppe kan tænkes bedre, nemlig, at man tilstod Børnenes egne Mødre Ugebetaling i 3 Aar, og overlod til dem enten selv at opamme , dem, eller selv at opsøge Pleieforældre, som de vilde betroe Børnene til, deraf ventede man den bedste Omsorg for disse, thi man ansaae Moderkjærligheden for det bedste Motiv til Børne-Forsørgelsen. Men det kan ikke nægtes, at ei heller denne Foranstaltning bar de forønskede Frugter, thi Let­ sindigheden hos en stor Deel af de ugivte Fruentimmer, der føde i Stiftelsen, er større end den Moderkjærligheds Virkning, som Directio­ nen havde gjort Begning paa, og det vil derfor stedse være en Gjen- stand, der kræver gjentagen Overveielse, om dog ikke noget mere eller bedre kunde udfindes til at hindre Pleie-Børnenes mindre gode Be­ handling, men oversees bør det dog ikke, at Directionen ei har viist Ligegyldighed derfor, eller forsømt paa flere Maader at raade Bod paa de Misligheder, der ved de hidtil trufne Foranstaltninger, imod For­ modning, viiste sig. Det var høiligen at ønske, om Forf. havde kunnet angive Forbedringer, istedetfor blot at skildre Manglerne, som om intet havde været paatænkt eller gjort for at bortrydde dem. — At Forf. i sin Varme for Sagen synes endogsaa at tillægge Directionen Ansvarlig­ hed for Børnenes moralske Fordærvelse i deres Fremtid, behøver Di­ rectionen ei at tage sig nær, thi Pleiebørnene, naar de træffe gode Pleieforældre (hvilket dog ei kan nægtes ei skeer saa sjeldent, som Forf. antager) blive vist ligesaa godt opdragne, som hines egne Børn; trætfe de derimod til at komme til slette Pleieforældre, er det vistnok et Uheld, da deres moralske Opdragelse bliver ligesaa slet, som Pleie- forældrenes egne Børn. men derimod kan nok ikke forlanges, at Direc­ tionen skal kunne virke noget. — At Pleiebørnenes medicinske Pleie kunde være noget bedre end den nu er, vil jeg gjerne indrømme, og fortjener af Directionen nærmere at overveies, hvorledes den rigtigst og nyttigst for Børnene kan forbedres, men Forf. sætter uden Tvivl for megen Tro til den medicinske Pleie, naar han kjender selv, hvor- meget den physiske staaer tilbage. Hvad Forf. slutteligen antyder, om Skadeligheden af, at enhver Pige, som føder i Fødsels-Stiftelsen, er befriet fra at blive bekjendt at have født, og kan blive sit Barn qvit uden videre, hvoraf kan drages den Slutning, at Stiftelsen ei har i nogen høi Grad opnaaet den Hen­ sigt som den ved sin Stiftelse har proclameret, nemlig: at fremme Moraliteten, saa synes dette Gravamen mod Stiftelsen ei saa stort, som Forf. synes at ville gjøre det til. — Stiftelsen proclamerede sin Hensigt at være, at besvangrede Fruen­ timmer, hvis hele timelige Lykke for et eneste Feiltrins Skyld vilde være tilintetgjort, kunde søge Skjul og finde Iljælp, uden at vorde be­ kjendt, og dernæst at forebygge Børnemord; at disse Øiemed ere op­ naaede, kan Forf. neppe modsige. Forf. vilde desuden have meget modificeret sin strænge Dom 0111 Skadeligheden af Hemmeligholdelsen i Stiftelsen, naar han havde været underrettet 0111 , hvorledes i Tidens