DenKglFødselsOgPlejestiftelse_1800-1849

177 ket har havt til Følge, at meget faa Udlændinge søge til Kjøbenhavn for Fødsels-Stiftelsens Skyld, hvilket længere tilbage i Tiden var hyppigere Tilfældet. — Jeg har hidtil meest fremsat mine Bemærkninger angaaende Forf.s Anker mod Jordemoder Underviisningen og gaaer nu over til dem han gjør mod Dannelsen af Accoucheurer i Stiftelsen. 1 denne Henseende har Forf. taget Hensyn til den Maade, hvorpaa Lægerne i vore Dage paa andre Steder dannes, og især ved de mindre Fødselsstiftelser i Tydskland, og som han savner i vor Fødsels-Stiftelse. — At denne Underviisningsmaade hidtil ei har fundet Sted hos os, er ganske sandt, og jeg skal desangaaende gjøre følgende Bemærkninger. a) Den cliniske Underviisningsmaade, som Forf. savner, har ikke førend i vore Dage været ret almindelig i Brug, ja, den savnes endnu i en af de største Stiftelser i Europa, nemlig i la maternité i Paris, hvor slet ingen Læger tilstedes Adgang; den er heller ikke, saavidt mig bekjendt, rigtig i Brug i de smaae private Fødsels Anstalter i England; jeg selv, og mine Fortidige eller Samtidige, har ingen saadan clinisk Underviisning erholdt; vi have alle maattet bruge vor Selv-Opmærksom­ hed ved de forefaldende Fødslers Behandling, efter de Begler, som vare os iforveien meddelte i Professorens theoretiske og practiske Fore­ læsninger, og Øvelser i Phantomet, og dernæst have vi anvendt megen Selv-Øvelse i Explorationen hos de Fødende, — hvortil Forf. indrøm­ mer, at megen Leilighed gives i Stiftelsen — . Ved saadanne egne Be­ stræbelser erhverves vist nok langsommere de Kundskaber, som ved en brugelig clinisk Veiledning af en mere øvet Lærer i kortere Tid erholdes, og jeg indrømmer gjerne, at den er et fortrinligt Hjælpe­ middel; men at vi, som ere dannede paa den ældre brugelige Maade, skulde være blevne mindre duelige, troer jeg ikke at kunne bevises; jeg maa heller ikke lade uanmærket, at den cliniske Underviisning, idetmindste i Tydskland, betragtes som et særskilt Collegium, for hvil­ ket Læreren lader sig x/2 aarlig betale (i Berlin tager Prof. Busch 2 Louis d ors af hver Tilhører, der bivaaner saadan clinisk Underviisning). b) Ønske om, at jeg vilde indføre saadan clinisk Underviisning, som Forf. tilsigter, har endnu ikke en eneste Candidat i Stiftelsen yttret for mig, og jeg har derfor lagt mindre Vægt derpaa, da jeg ikke har betragtet den som nødvendig, og jeg har først for kort Tid siden, ved en af mine Tilhøreres Oprigtighed mod mig, erfaret, at Aarsagen til at tieres Ønske om, at jeg vilde følge den nyere Underviisningsmaade, ikke er bleven mig bekjendt, er den, at jeg ikke har besiddet den Gave at vinde de Studerendes nærmere Fortrolighed, hvortil Grunden ligger i det alvorlige og stille Væsen, som er mig eget; som og i den urigtige Mening man deraf har uddraget, at jeg var en haardnakket laudator temporis acti, og uforbederlig i saa Henseende. — c) Da alle Candidater i Stiftelsen ere examinerede Læger, har jeg hidtil staaet i den Formening, at de ved egen Flid vilde kunne benytte den rige Leilighed, som Stiftelsen frembyder til at erhverve sig prac­ tiske Kundskaber, og at dette var nok, siden jeg selv og saa mange andre derved have opnaaet practisk Færdighed; dog ville vist alle Candidater erkjende, at jeg har viist enhver Beredvillighed til at oplyse dem, naar de henvendte sig til mig, og at jeg ved vanskelige eller tvivlsomme Tilfælde deels selv har veiledet dem i practiske Forretninger baade i Stiftelsen, og naar de forlangte min Hjælp hos Fødende i Byen; 12