DenKglFødselsOgPlejestiftelse_1800-1849

173 Modersprøiten er ingen videre særdeles Kunstforretning end som at sætte Klysteer og behøver vist ingen særdeles Anviisning for en Jorde­ moder, der kjender Fødselsveiens Beskaffenhed saa vel, som Lære­ døttrene i Stiftelsen ved den megen Øvelse, de have i Undersøgning °g Betjening af de Fødende, foruden den theoretiske Underviisning af mig. — ad 7. Jeg mener, at de Kundskaber, der kunne udfordres af en Jordemoder til at besvare Rets-Spørgsmaai, savnes ikke hos nogen af Læredøttrene, der udgaae examinerede fra Stiftelsen, thi saadanne Spørgsmaal kan efter min Mening ikkun være indskrænkede til meget faae Gjenstande, om hvilke jeg troer at kunne godtgjøre, at vore Jordemødre vide det fornødne, naar man ikke vil fordre mere end billigt af saadanne Individer, som Mængden af Læredøttrene, især de fra Landet, nødvendigviis maa være. — Jeg troer ogsaa at turde ap­ pellere lil den Erfaring, som Beviis for Underviisningens Tilstrækkelig- hed, at der meget sjeldent føres Klager fra enten Barselkoner eller Læger over Jordemødres Hjælp ved Fødsler, enten her i Staden eller fra Provindserne, men meget mere, at oplærte Jordemødre ønskes for- trinligen paa Landet, hvor der tilforn herskede Fordom mod saadanne, og man hellere betjente sig af uoplærte. — Det være imidlertid langt­ fra, at jeg vilde paastaae, at alle af mig oplærte Jordemødre vare lige duelige, eller at der jo gives blandt dem liere, der ikkun have de høist fornødne Kundskaber, men dette mener jeg ei at behøve nogen Apologie for, thi det samme gjælder om Læger, som ogsaa om alle andre i alle Kundskabs-Fag, der ikke ere lige duelige alle, naar de forlade Skolerne, men hvorved det dog ikke behøver at oversees, at mange blive duelige efterhaanden ved Erfaring og Øvelse. —- Jeg kommer nu til ogsaa at ytlre mig om tvende Ufuldkommen­ heder, som Forf. paaanker, og som nærmest vedkomme mig som Lærer, nemlig: l) at ingen clinisk Veiledning af mig gives Jordemødrene, fordi jeg ei er tilstede, naar de undersøge eller betjene de Fødende, eller personligen leder de practiske Øvelser. 2) at der ingen Journaler føres over Fødslerne, og Stiftelsen derfor ikke giver noget videnskabe­ ligt Udbytte for den lærde Verden. — Hvad det første angaaer, da maa jeg bemærke, at en saadan clinisk Veiledning, som Forf. fordrer, ikke er udførlig i en Stiftelse, hvor omtrent 1000 Fødende aarlig modtages, men kan ikkun finde Sled i mindre Stiftelser; det vilde være physisk umuligt for en Lærer, eller Reserveaccoucheur, eller Overjordemoder at kunne bivaane selv alle Fødsler, især da som bekjendt de fleste Fødsler indtræffe om Nat­ ten. Den Maade, hvorpaa clinisk Veiledning i vore Tidér gives Jorde­ mødrene, hidrører meest fra, at Antallet af Fødende er saa ringe i de fleste mindre Stiftelser, at Lærerne ikke kunne forskalfe de Op­ lærende noget practisk Begreb om Fødselshandlingen, uden ved selv at være tilstede fra Begyndelsen til Enden ved Fødslerne, og gjøre Lærlingerne opmærksomme paa, hvad der skeer; en ganske anden Sag er det i de større Stiftelser, hvor man kan bibringe Lærlingerne de fornødne practiske Kundskaber, ved den hyppige Leilighed til at bemærke hos de Fødende det, som Læreren i Underviisningstimerne lærer dem, og gjøre dem idelig opmærksom paa, hvad de have at iagttage, Lærlingerne ville da efterhaanden meget godt lære at være opmærksomme, naar dem overlades mere at behandle de Fødende uden