DenKglFødselsOgPlejestiftelse_1800-1849

170

lurlig Følge heraf er l) al Børnene sjeldent blive nærede med Die. men næslen altid opfødes ved Flaske. 2) al de blive proppede fulde med Kartofler, eller anden ufordoielig Næring, 3) al tle meget ofte skifte Pleieforældré. Jeg blev engang kaldt lil el Barn, som var 6 Maaneder gammelt og i den Tid havde havt 6 forskjellige Pleiemødre, jeg behøver vel neppe at tilføie, at det. var i den ynkeligste Forfatning. At den Lægehjælp, der ydes dem, heller ikke er saa godt indrettet, som den kunde være, har jeg omtalt. Men foruden at Stiftelsen paa denne Maade sørger slet for sine Pleiebørn med Hensyn lil deres physiske Tilstand, forsømmer den ogsaa paa del Skrækkeligste at see hen til hvad Følger denne Behandlingsmaade maa have paa deres Moralitet. — Disse ulykkelige Børn blive i Ordets egentligste Forstand opdragne lil at blive Kjernen af Kjøbenhavns Pøbel, og naar man nu hertil lægger Resultaterne af den vistnok overdrevne Ængstélighed, hvormed der sørges for, al enhver Pige, som er besvangret, kan føde, uden at det bliver bekjendt for noget Menneske, og uden al hun behøver i mindste Maade at være bekymret for, hvorledes hun skal blive Barnet kvit, da kan man vist med Grund spørge sig selv, om Stiftelsen har opnaaet den Hensigt, som den fra sin Oprettelse af har proclameret, at fremme Moraliteten, thi at den har bortryddet Fristelsen hos Mange til at myrde eller udsætte deres Børn, kan vel neppe siges at have befordret dette Øiemed i nogen høi Grad. Jeg har saaledes frimodigen udført en Beslutning, som jeg længe og uden at meddele mig fil Andre har næret hos mig. Maatte dette Brev bidrage i det mindste Noget til, at Principerne for Stiftelsens Be­ styrelse, der for en Deel findes i det Kongelige Rescript af 23. Marts 1787, blive reviderede og gjorte mere stemmende med Nutidens For­ dringer, saa vilde Maalet for min Stræben være opnaaet, og den sam­ lede Direction vilde ikke mindre end de tvende udmærkede Læger, hvem den medicinske Bestyrelse nærmest er overladt, derved erhverve sig Krav paa uskrømtet Taknemmelighed af det Offentlige. Kjøbenhavn den 29. Dec. 1836.« Fra Kjerulff sendtes Skrivelsen altsaa videre i Direktionen, hvis første Skridt jo kun kunde blive at udbede sig Saxtorphs Betænkning. Den blev afgivet 5te April, et vidtløfligtigt Indlæg paa 12 tætte Filiosider, der med frimodig Ærlighed ikke søgte at dække over egne Skrøbeligheder, men paa den anden Side klart lagde for Dagen, hvor lidt Forfatteren havde fulgt med Tiden uden at kunne gøre sig fri for gammel Slendrian. Som et talende Udtryk for Saxtorphs Person og Karakter og den Opfattelse, han havde af sin Gerning ved Stiftelsen, fortjener dette hans Fo r­ svar, ikke mindre end Angrebet, at kendes efter Ordlyden: »Til mine høytærede Herrer Med Directeurer paa den kongelige Fødsels- og Pleie-Sliflelse. Hr. Overpræsidenten har leveret mig et ham tilstillet Andragende til Directionen for Fødsels- og Plejestiftelsen fra en anonym Forfatter, som gjør Directionen bekjendt med adskillige formeentlige Ufuldkom