DenKglFødselsOgPlejestiftelse_1800-1849

161 Barselfeber Epidemier, som i stigende Heftighed Iruede Stiftelsen med Opløsning, undergravede dens Renommé og nedbrød dens Forstanders fysiske og aandelige Modstandskraft, ikke mindre end de ham samtidig tilføjede personlige Krænkelser, men inden vi gaar til Skildringen af dette Afsnit af Stiftelsens Historie, skal nævnes en Del forudgaaede Omskiftninger i dens Personale. Efter godt og vel et Par Aars Ansættelse meldte Md. Fiirste i November 1825, at hun ønskede at fratræde til Nytaar, men tog dog atter Ansøgningen tilbage med Anmodning om indtil videre at maatte fungere, hvorfor det betydedes hende, at hun maatte sige op med 3 Maaneders Varsel. I Februar 1826 gentog hun da Ønsket at forlade Stiftelsen til Maj. Hendes Efterfølgerske blev Frederikke Christine Sachmann fra Kalundborg, hvor hun havde praktiseret siden 1810, da hun tog Eksamen. Manden var Tømmermester og blev i Kalundborg med de voksne Børn, kun hun og den yngste Datter flyttede til Stiftelsen. Blandt 9 andre Konkurrenter til Posten var en Md. Petersen, der anbefalede sig med »at have betjent Konen med de 4 Børn, F ru Jensen med 3 Børn og assisteret ved 51 Tvillingfødsler« (!). I 26 Aar (til 1852) var Md. Sachmann Stiftelsens Overjordemoder under dennes van­ skeligste og sørgeligs te Trængselsperiode. I December 1832 døde Elias Bendz, Stiftelsens mangeaarige og højt fortjente Inspektør, hans Eftermand blev A. Chr. Liitken, fhv. Flag Sekretær ved den norske Marine. Saxtorph benyttede Lejligheden til at erholde en anden Beboelse, idet han ansøgte om i Stedet for Stuen i Gaarden Nr. 145 (hvor han havde boet siden 1804), at erholde den hidtil af Inspektøren beboede 1ste Sal med Tillæg af det tilstødende første Værelse i Bygningen Nr. 144. Det bevilligedes med Tilføjende, at Inspektøren skulde bo i Stuen, dog at det store 3 Fags Værelse til Gaden forbeholdtes Direktionen til Forsamlingsværelse. I Direktionen endelig var der sket føl­ gende Personalforandringer. Efter Mallings Død 1829 indtraadte Overpræsident, Gehejmekonferensraad Moltke, der efter Ønske entledigedes 1834 og fulgtes af Overpræsident, Politidirektør A. C. Kjerulff, der til sin Død (1846) var et i Direktionen saare ind­ flydelsesrigt og for Stiftelsens Anliggender interesseret Medlem, og 1833 var Raadmand Munter indtraadt, der fungerede til sin Død 1841. Som oven nævnt gjordes der i Direktionsberetningen 1832 heller ikke nærmere Rede for den i Stiftelsen (og Staden) h e r­ skende Barselfeber Epidemi 1831. Kaysers statistiske Optegnel- 11