DenKglFødselsOgPlejestiftelse_1800-1849

160 forholdsvis ringe, resp. 3,5 fl/0 og 5,4 °/0. Epidemien begyndte i Februar og standsede først i September, den kulminerede i Juli, da der af 84 Indkomne døde 23 (27,4 °/0). I Kaysers Skrift lindes, fraregnet de statistiske Optegnelser, heller ingen nærmere Beskrivelse af Epidemien eller Forklaring af dens Udbrud; om den samtidig i Staden herskende bemærker Kayser, at han, ud­ over dens Tilstedeværelse, intet trykt Bidrag har fundet til dens Historie, saa lidt som til den ogsaa i 1831 i Byen herskende Epidemi. Om begge har jeg forgæves søgt nærmere Antydning i Sundhedskollegiets Arkiv. I sin meget korte Medicinalberetning om København for Aaret 1829 nævner Stadsfysikus Lund blot: »Barselfeber herskede hele Aaret igennem, af Barselkoner døde 159«; fradrages Fødselsstiftelsens Mortalitet (114), bliver de puerperale Dødsfald for de øvrige Fødende i Byen 45, et i Fo r­ hold til Fødslerne (c. 2600) ret højt Tal. Og for Aaret 1831 bemærker den konstituerede (fra 1830 Lund adjungerede) Stads­ fysikus Hoppe bl. a.: »Ingen Sygdom ha r været særdeles epi­ demisk herskende, som Døde i Barselseng anføres 102«, der, naar Stiftelsens Mortalitet (77) fraregnes, kun giver 25 i Byen Døde. Den knappe Form for Direktionens ovennævnte Meddelelse om det i 1829 Passerede maa vel nok undre og lade formode, at man for enhver Pris ønskede ikke at vække Uro, thi at der inden­ for Stiftelsen blev grebet ind, og efter Omstændighederne ener­ gisk, for at bekæmpe Epidemien, synes at fremgaa af en Be­ tænkning, som Bang mange Aar senere (21. Dec. 1844) afgav mod Levy, der havde anket over Direktionens formentlige Mangel paa Initiativ overfor tidligere Barselfeberepidemier. Det hed her hos Bang: »Professor Levys Yttringer om Troen paa en F a ­ talisme naae ikke den Mand, mod hvem de ere stilede. Direc­ tionen har ikke blot med Lukningen 1829 virket mod det Maal at standse Sygdommen og dræbe Smitstoffet, den har den Gang og senere anvendt alt hvad der stod i dens Magt for at gjøre dette. Det var ingen løselig Rensning af Localet alene, som da foretoges, den var grundig saavel for samme som for Inventariet«. Altsaa allerede i 1829 skulde man have grebet til det heroiske Middel, Stiftelsens Lukning, saa meget besyndeligere, at det blev uomtalt i den officielle Direktionsberetning, og at der ogsaa i Arkivet savnes al Oplysning lierom. Med Aaret 1829 indvidedes saaledes det sidste sørgelige Af­ snit af Saxtorphs Embedstid, hvis Særmærke blev de hærgende