DenKglFødselsOgPlejestiftelse_1800-1849

155 Samtidige, der kunde have ønsket fyldigere Specialuddannelse i Fødselshjælp og derved givet yderligere Bidrag lil Videnskabens Fremme. Medens han var Underakkoucheur, foretog han, 1823, en længere Udenlandsrejse, der førte ham til Berlin, Dresden, Wien, Paris og London. Rejsens Maal har maaske nok saa meget været den interne Medicin; dog noteres det i hans Nekrolog i Bibi. f. Læger (1878), at han i Dresden »gjorde Bekendtskab med Carus« (Forstander for Jordemoderskolen her) »og i Wien med Boer«, hvortil dog maa bemærkes, al denne da havde truk ­ ket sig tilbage fra Fødselsstiftelsen og sin Gerning der. Navnlig blev det vistnok Opholdet i Paris hos Laennec, der blev af­ gørende for Bangs Forstaaelse af Stetoskopets Betydning i Tera­ pien, medens Intet tyder paa, at han her fik Øjet op for Iver- garadecs netop da fremkomne Meddelelser om dets Værd i Fødselshjælpen. Allerede faa Aar efter at være ansal ved Fødselsstiftelsen blev Bang knyttet til Universitetet som Adjunkt ved det medicin­ ske Fakultet (13/8 1814) og averterede i Efteraarssemestret 1814 Forelæsninger over Pathologia generalis, der fortsattes, da han 20/i 1818 blev Prof. extraord. og ordinarius 30/i 1822. Samtidigt docerede han (fra 1814—25) Obstetrik og (fra 1815) obstetriciske Operationer »in machina«. 1818 var han blevet Medlem af Sundhedskollegiet og var første Gang Universitetets Rektor 1824 —25, et Slags Analogon til Mattli. Saxtorphs Beklædning af Rektoratet som Reservemedikus ved Frederiks Hospital. Den 29. August 1825 meldte Bang, at han var udnævnt til Medikus ved delte Hospital, hvorfor han maatte fratræde Underakkou- cheurposten og sluttede med en Afskedshilsen til Direktionen, hvori han ikke lagde Skjul paa Muligheden af et eventuelt Ønske fra hans Side om en Gang i Fremtiden al afløse Saxtorph: »Det være mig tilladt, idel jeg forlader en Post, som jeg under de behageligste Forhold i 14 Aar har beklædt, al bevidne Directionen min varmeste Tak for al dens Yndest og Velvillie. Og ligesom jeg toler, at Erindringen herom aldrig vil tabe sig i min nye vanskelige Stilling, saa- ledes er jeg forvisset om, at denne ei vil betage mig l id til fortsat Ar­ bejde i et Fag. hvortil jeg med saamegen Lyst har dannet mig paa Fød­ selsstiftelsen og — mueligen f o r samme. Jeg smigrer mig med, at min Embedsførelse har vundet Directionens Tilfredshed i den Grad, at et saa- dant Ønskes Opfyldelse, hvis Omstændighederne en Gang i Fremtiden dertil maatte give Anledning, idetmindste ikke var den imod.« Direktionens Svar viste, at den ikke stillede sig afvisende til en saadan Mulighed: